Ingen toldskyld ved fejlagtig ekstra forsendelse af samme vare
Spørgsmålet var, om en godkendt afsender skyldte told, når der ved en fejl blev oprettet to eksterne forsendelser for samme vare, men kun én vare fandtes. Domstolen svarede nej: den overskydende forsendelse vedrørte en ikke-eksisterende vare og kunne ikke udløse toldskyld.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
DSV Road A/S var godkendt afsender og kunne derfor bruge en forenklet procedure for ekstern forsendelse via NCTS [1]. I 2005 sendte selskabet to varepartier til Rusland og genererede ved en fejl to forsendelsesprocedurer i NCTS for hvert parti [1]. Det var det sidst genererede forsendelsesdokument, der blev brugt ved den fysiske forsendelse, og de to faktiske varer blev frembudt og afsluttet efter reglerne [1]. De overskydende forsendelsesprocedurer kunne derimod ikke afsluttes, fordi der ikke fandtes en vare til dem [1]. De danske toldmyndigheder krævede told og merværdiafgift under henvisning til toldkodeksens artikel 204 [1]. Landsskatteretten stadfæstede afgørelserne, men byretten gav DSV medhold [1]. Vestre Landsret forelagde derfor Domstolen spørgsmålet om fortolkningen af artikel 204, stk. 1, litra a) [1].
Spørgsmålet
Skulle toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), fortolkes sådan, at der opstår toldskyld, når en godkendt afsender ved en fejl har genereret to eksterne forsendelsesprocedurer for én og samme vare, og den overskydende procedure ikke kan afsluttes, fordi der ikke findes en vare? [1] Spørgsmålet var nærmere, om en sådan fejl kunne sidestilles med manglende opfyldelse af forpligtelser over for en importafgiftspligtig vare [1].
Resultatet
Domstolen fastslog, at artikel 204, stk. 1, litra a), ikke finder anvendelse på en situation, hvor en godkendt afsender ved en fejl har genereret to eksterne forsendelsesprocedurer for én og samme vare [1]. Den overskydende forsendelse, som vedrører en vare, der ikke eksisterer, kan ikke medføre toldskyld efter bestemmelsen [1]. DSV Road fik dermed medhold over for Skatteministeriet i det spørgsmål, der var forelagt [1].
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i, at toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), kræver, at en forpligtelse vedrørende en importafgiftspligtig vare er misligholdt [1]. Efter artikel 96, stk. 1, litra a), skal den hovedforpligtede frembyde varerne på bestemmelsestoldstedet [1]. Gennemførelsesforordningens artikel 859 og 860 indeholder en ordning om, hvornår visse misligholdelser ikke anses for at have reelle følger, men den konkrete situation var ikke omfattet, fordi der slet ikke fandtes en vare til den overskydende procedure [1]. Domstolen lagde vægt på formålet med artikel 204: at sikre korrekt og ensartet anvendelse af forsendelsesreglerne og at forhindre, at ikke-fællesskabsvarer kommer ind i Unionens økonomiske kredsløb uden fortoldning [1]. Ved en procedure for en ikke-eksisterende vare er der ingen sådan risiko [1]. Procedure kan heller ikke gennemføres forskriftsmæssigt, når der ikke er en vare [1]. Domstolen henviste til princippet ultra posse nemo obligatur og fandt, at det ville pålægge den hovedforpligtede en pligt, han ikke kunne opfylde [1]. En toldskyld ville derfor alene sanktionere selve fejlen, ikke manglende opfyldelse af forpligtelser [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering præciserer dommen, at toldskyld efter artikel 204, stk. 1, litra a), ikke automatisk opstår, blot fordi en forsendelsesprocedure er oprettet fejlagtigt [1]. Dommen rækker især til den situation, hvor der ved en fejl er genereret to eksterne forsendelsesprocedurer for én og samme vare, og den overskydende procedure ikke har nogen fysisk vare [1]. Den afgør ikke, hvordan der skal forholdes, hvis der faktisk findes varer, som ikke frembydes, eller hvis en forsendelse forsinkes eller på anden måde ikke opfylder proceduren [1]. Den afgør heller ikke, om fejlen kan få andre konsekvenser, fx for status som godkendt afsender; dommen nævner, at fejlen kan være relevant ved en eventuel ophævelse af denne status, men ikke kan gøre selskabet til tolddebitor [1]. Den juridiske vejledning gengiver tilsvarende, at der ikke opstod toldskyld i en sag med to forsendelser for samme varer og ingen varer til den ene forsendelse [2]. Efter analysens vurdering er dommen derfor et udtryk for, at toldskyld kræver en forbindelse til en faktisk vare og en reel risiko for det økonomiske kredsløb, men den bør ikke læses som en generel fritagelse for alle fejl i toldprocedurer [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er selve dommen. Den drejer sig om toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 92 og 96 og gennemførelsesforordningens artikel 859 og 860 [1]. Generaladvokaten afgav ikke forslag til afgørelse, og Domstolen pådømte sagen uden forslag [1]. Kilde 3 er Den juridiske vejledning, som gengiver, at Domstolen i en sag med to forsendelser for samme varer og ingen varer til den ene forsendelse fastslog, at der ikke opstod toldskyld [2]. De øvrige kilder handler om andre sager og bruges ikke her.
Fra kilderne
den overskydende forsendelsesprocedure, som vedrører en vare, der ikke eksisterer, ikke kan medføre, at der opstår en toldskyld [1]
En sådan procedure kan nemlig ikke gennemføres forskriftsmæssigt, når den finder anvendelse på en ikke-eksisterende vare. [1]
den hovedforpligtede, i strid med princippet ultra posse nemo obligatur, pålægges en pligt, som han ikke kan opfylde. [1]
der ikke var opstået toldskyld, da der ved en fejl var startet to forsendelser for samme varer [2]
Kilder
- Dom i sag C-234/09: DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 15. juli 2010 dommen · 15. juli 2010
- Den juridiske vejledning F.A.11.2.2: F.A.11.2.2 Toldskyld som følge af manglende efterlevelse dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 1. juli 2026