Hvilke istandsættelsesudgifter en udlejer kan kræve af lejeren efter fraflytning
Spørgsmålet var, hvilke udgifter udlejeren kunne kræve betalt af lejeren efter fraflytningen. Nævnet fandt, at udlejeren kun fik medhold i de poster, der var dokumenteret eller accepteret af lejeren.
Sagen
Lejeren fraflyttede en lejebolig i Greve Kommune den 28. maj 2014. Lejemålet var nyistandsat, da lejeforholdet begyndte den 1. oktober 2012 [1]. Der blev afholdt flyttesyn den 20. maj 2014, og udlejeren gjorde sit krav gældende den 23. maj 2014 [1]. Den endelige fraflytningsopgørelse blev modtaget den 6. juni 2014 [1]. Udlejeren krævede betaling for en række istandsættelsesarbejder, blandt andet udskiftning af bordplader, slibning af gulve, vægge, træværk og en sofa. Udlejeren havde ikke dokumenteret alle udgifterne. Lejeren havde i sine bemærkninger af 16. september 2014 accepteret at betale for nogle af posterne, blandt andet 4.000 kr. for bordpladerne og 2.500 kr. for slibningen af gulvene [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, hvilke istandsættelsesudgifter udlejeren kunne kræve betalt af lejeren efter fraflytningen [1]. Nævnet skulle også vurdere, om udgifterne var dokumenteret, og om lejeren havde misligholdt lejemålet på de enkelte punkter [1].
Resultatet
Huslejenævnet fandt, at udlejeren kun kunne kræve de udgifter, der var dokumenteret eller accepteret af lejeren [1]. Lejeren skulle betale 4.000 kr. for bordpladerne, 2.500 kr. for slibning af gulvene og det beløb, lejeren havde accepteret for sofaen [1]. Udgifterne til vedligeholdelse af vægge og træværk indendørs blev også godkendt [1]. De øvrige poster blev afvist, så udlejeren fik kun delvist medhold [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i lejelovens § 98. Lejeren skal aflevere lejemålet i samme stand som ved overleveringen, dog ikke for slid og ælde eller for mangler, som udlejeren selv skal udbedre [2]. Lejeren behøver ikke bringe lejemålet i bedre stand, end det var, da lejeren overtog det [2]. Udlejeren kan ikke gøre krav gældende, når der er gået mere end to uger fra flyttesynet eller fraflytningsdagen [2]. Nævnet fandt, at udlejeren havde overholdt fristen, fordi kravet blev gjort gældende den 23. maj 2014, efter flyttesynet den 20. maj 2014 [1]. Herefter vurderede nævnet hver post for sig [1]. For flere poster, blandt andet vandhane, skuffer og låger, døre og fliser, fandt nævnet ikke grundlag for misligholdelse fra lejerens side, og udlejeren havde ikke dokumenteret udgiften [1]. For skimmelsvamp i vinduer var det ikke dokumenteret, at skaderne skyldtes lejerens forhold, selv om udgiften stod på fakturaen [1]. For vægge og træværk indvendigt vurderede nævnet, at der var misligholdelse, og udgifterne var dokumenteret med faktura [1]. For bordplader, gulve og sofa fik udlejeren kun det beløb, lejeren selv havde accepteret, fordi udlejeren ikke havde dokumenteret udgifterne [1]. Afgørelsen henviser til lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 9 [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en udlejers krav efter fraflytning skal være dokumenteret, før lejeren kan pålægges at betale [1][2]. Det er en vurdering, ikke rådgivning. Afgørelsen rækker efter analysens vurdering kun til de konkrete forhold i sagen, herunder den konkrete lejekontrakt, flyttesynet og de fakturaer, der blev fremlagt [1]. Den afgør ikke, hvordan andre fraflytningssager skal ende, og den siger ikke noget generelt om, hvor store beløb der er rimelige [1]. Efter analysens vurdering er det særligt vigtigt, at fristerne i § 98 overholdes, og at fraflytningsrapporten er sendt rettidigt, fordi udgifter, der ikke er medtaget i rapporten, ellers kan være lejeren uvedkommende [2][1]. Det er også værd at bemærke, at lejeren i sagen selv accepterede at betale for nogle poster, og at nævnet lagde vægt på det [1]. Efter analysens vurdering kan en lejer dermed ikke regne med, at en accept af nogle beløb automatisk ændrer vurderingen af andre poster. Hvis en lejer eller udlejer er i tvivl om en konkret situation, bør vedkommende søge individuel rådgivning.
Sådan hænger kilderne sammen
Kilderne er afgørelsen fra Huslejenævnet, lejelovens § 98 og lejelovens § 106 [1][2][3]. Paragraf 98 fastsætter fristen for fraflytning, kravet om at aflevere lejemålet i samme stand og fristen for udlejerens krav [2]. Paragraf 106 fastslår, at huslejenævnet afgør tvister om lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, herunder uenighed om størrelsen af beløbene [3]. Afgørelsen henviser til lejeloven (gl.) § 106, stk. 1, nr. 9, mens den gengivne bestemmelse i § 106 placerer tvister om istandsættelse efter fraflytning under nr. 4 [1][3]. Der findes ikke andre kilder i materialet om emnet, og afgørelsen bør ikke læses som udtryk for, hvordan myndighederne i øvrigt har brugt den [1].
Fra kilderne
Huslejenævnet har ikke modtaget dokumentation for udførelse af de øvrige istandsættelsearbejder [1]
Udgifter til istandsættelse, der ikke er medtaget i fraflytningsrapporten, jf. stk. 4, er lejeren uvedkommende. [2]
Det kan ikke pålægges lejeren at bringe det lejede i bedre stand end den, hvori han overtog det lejede. [2]
Kilder
- Huslejenævnet, sag 253-2014-20734: Vedligeholdelse og mangler ved lejeforholdets begyndelse — Greve Kommune dommen · 26. november 2015
- Lejeloven § 98 lovbestemmelse · 3. juli 2015
- Lejeloven § 106 lovbestemmelse · 3. juli 2015