Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En direktør spiser på restaurant over for sit firma, en dokumentmappe med slips, der skubber regningen over bordet, mens en venlig skattemedarbejder ved nabobordet lægger desserten til på sin regnestrimmel.

Husleje, restaurantudgifter og kørselsgodtgørelse fra et selskab blev beskattet hos direktøren

LandsskatterettenSkat, moms og toldLandsskatteretten, j.nr. 17-099030018. september 2020

Spørgsmålet var, om en direktør skulle beskattes af husleje, restaurantudgifter og kørselsgodtgørelse fra sit selskab. Landsskatteretten nedsatte lejeindtægten til halvdelen og stadfæstede i øvrigt SKATs afgørelse.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren var direktør og hovedanpartshaver i et smedeselskab, som blev stiftet i november 2013 [1]. Klageren og hans samlever var angivet som udlejere af en ejendom, og selskabet lejede en del af den som kontor fra 1. november 2013, selv om parret først købte ejendommen i september 2014 [1]. Lejen var 2.361,11 kr. om måneden og inkluderede vand, varme og el [1]. Selskabet havde bogført husleje og personaleudgifter til restaurantbesøg og dagligvarer, men flere kvitteringer manglede bilagsnumre, formål og deltagere [1]. Klageren modtog også kørselsgodtgørelse i 2015, selv om han ikke var registreret som ejer eller bruger af en bil, og personalet arbejdede i en anden by fra mandag til torsdag [1]. SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2013-2015 og anså restaurantudgifterne for privat udbytte og godtgørelsen for almindelig løn [1].

Spørgsmålet

Skulle klagerens andel af lejeindtægten, udgifter betalt af selskabet og kørselsgodtgørelsen medregnes til hans skattepligtige indkomst, og i givet fald med hvilket beløb? Det skulle også afgøres, om ejendomsværdiskatten skulle nedsættes for den udlejede del af ejendommen [1][4].

Resultatet

Landsskatteretten nedsatte klagerens lejeindtægt til halvdelen, fordi klageren kun var ejer af halvdelen af ejendommen [1]. Klagerens krav om nedsat ejendomsværdiskat blev afvist, og SKATs afgørelse om udbytte og kørselsgodtgørelse blev stadfæstet [1]. Klageren fik således delvist medhold, mens SKAT fik medhold på de øvrige punkter [1].

Rettens begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtig [1]. Da klageren stod som udlejer på lejekontrakten, anså retten ham for at have modtaget lejeindtægt, og da han ikke havde selvangivet den, blev den beskattet med hans andel på 50 % [1]. Retten tiltrådte SKATs skønsmæssige fradrag for forbrug på 500 kr. om måneden, fordi lejen var inklusiv vand, varme og el, og personalet var i en anden by fra mandag til torsdag [1]. Ifølge ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2, nedsættes ejendomsværdiskatten med den erhvervsmæssige andel, når ejeren udøver erhvervsvirksomhed i egen ejendom [4]. Klageren betalte kun ejendomsværdiskat for den private del, så retten fandt ikke grundlag for fradrag for den udlejede del [1]. Retten fandt ikke, at udgifter til fortæring på 14.755 kr. for 2014 og 15.194 kr. for 2015 var dokumenteret eller sandsynliggjort som led i driften, og udgifterne blev derfor anset for udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 [1][2]. Kørselsgodtgørelsen blev anset for skattepligtig personlig indkomst, fordi der ikke var ført tilstrækkelig kontrol, køresedlen manglede kilometer og beregning, og klageren ikke var ejer eller bruger af en bil [1][5].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en ejer kan blive beskattet af en lejeindtægt, selv om han ikke selv var udlejer alene, og at skønsmæssige fradrag kan blive fastsat ud fra de foreliggende oplysninger [1]. Den viser også, hvor afgørende bilagene er. Udgifter, der mangler bilagsnumre, formål og deltagere, eller som er utydelige, blev ikke anerkendt som erhvervsmæssige, og det kan efter analysens vurdering have store konsekvenser for den, der har betalt udgifterne gennem selskabet [1][2]. Afgørelsen viser endvidere, at kørselsgodtgørelse kun kan være skattefri, når arbejdsgiveren kan dokumentere den nødvendige kontrol, og at forholdet til husstandens biler indgår i vurderingen [1][5]. Efter analysens vurdering afgør dommen ikke, hvordan andre udlejningssager, andre selskaber eller andre ejerforhold skal bedømmes. Den er en konkret vurdering af de bilag og oplysninger, der forelå i denne sag. Det er ikke rådgivning, og den kan ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Afgørelsen bygger på ligningslovens § 16 A om udbytte, personskattelovens § 4 om kapitalindkomst og § 3 om personlig indkomst [1][2][3][5]. Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 2, og vurderingsloven § 33, stk. 5, vedrører fordeling af ejendomsværdien mellem bolig og erhvervsdel, og Landsskatteretten henviste til dem i sin begrundelse [1][4][6]. SKAT brugte i sin afgørelse skønsmæssige fradrag og lagde vægt på manglende bilagsnumre og dokumentation, og Landsskatteretten tiltrådte det meste af dette [1]. Kilde 7, 8 og 9 handler om heste, der var stillet til rådighed for en hovedaktionær, og er kun løst beslægtet med denne sag, så de er ikke anvendt her [7][8][9].

Fra kilderne

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. [1]
Da klageren ikke har betalt ejendomsværdiskat for den erhvervsmæssige andel, er der ikke grundlag for et fradrag herfor. [1]
Det er hverken dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de af selskabet afholdte udgifter til fortæring på 14.755 kr. i indkomståret 2014 og 15.194 kr. i indkomståret 2015 er afholdt som led i driften af den erhvervsmæssig virksomhed. [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 17-0990300: Lejeindtægt – Private udgifter afholdt af selskabet – Kørselsgodtgørelse dommen · 18. september 2020
  2. Ligningsloven § 16 a lovbestemmelse · 15. august 2019
  3. Personskatteloven § 4 lovbestemmelse · 13. august 2019
  4. Ejendomsværdiskatteloven § 11 lovbestemmelse · 18. maj 2013
  5. Personskatteloven § 3 lovbestemmelse · 13. august 2019
  6. Vurderingsloven § 33 lovbestemmelse · 5. september 2013
  7. Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A anden afgørelse med lignende indhold · 14. november 2025
  8. Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed anden afgørelse med lignende indhold · 17. maj 2024
  9. Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber anden afgørelse med lignende indhold · 14. november 2025