Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En sygeplejerske fotograferer en patient med benet i gips med en selfiestang og en ringlampe ved droppet, mens en venlig inspektør dukker op i døren med et kæmpe viskelæder over skulderen.

Hospital kunne ikke bruge patienters samtykke til Instagram-billeder med helbredsoplysninger

DatatilsynetPersondata og overvågningHospital kan ikke bruge samtykke til at offentliggøre billeder af patienter på Instagram27. november 2023

Måtte et hospital bruge patienters samtykke som grundlag for at lægge billeder af dem på Instagram? Nej, og Datatilsynet gav alvorlig kritik og påbud om sletning.

Læs hele dommen


Sagen

Aarhus Universitetshospital (AUH) havde en Instagramkonto, hvor der løbende blev lagt billeder og videoer fra hospitalets dagligdag. Kontoen havde været aktiv siden juni 2015, havde mere end 15.000 følgere og over 1.400 opslag. Blandt opslagene var billeder af patienter, i nogle tilfælde med navne eller andre oplysninger, som direkte eller indirekte kunne vise helbredsmæssige forhold. Regionen oplyste, at formålet var at informere om hospitalets virke, og at opslagene ofte havde en personlig vinkel. Ifølge regionens retningslinjer var formålet også at rekruttere nye medarbejdere. Opslagene blev bl.a. lavet under ugentlige takeovers, hvor forskellige afdelinger overtog kontoen. Patienterne skrev under på et samtykke, fik betænkningstid og kunne godkende opslagets indhold. Datatilsynet indledte den 19. december 2022 en undersøgelse af egen drift. [1]

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om Region Midtjylland kunne bruge patienters samtykke som behandlingsgrundlag for at offentliggøre billeder og helbredsoplysninger på hospitalets Instagramkonto. Datatilsynet skulle også vurdere, om behandlingen var i overensstemmelse med principperne i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1. [1]

Resultatet

Datatilsynet fandt, at offentliggørelsen ikke var i overensstemmelse med reglerne om samtykke i artikel 9, stk. 2, litra a, og artikel 6, stk. 1, litra a. Datatilsynet fandt også, at behandlingen heller ikke var i overensstemmelse med principperne i artikel 5, stk. 1. Afgørelsen gik dermed imod regionen, som fik alvorlig kritik og et påbud om at slette opslag med helbredsoplysninger om patienter inden for fire uger. [1]

Rettens begrundelse

Datatilsynet tog udgangspunkt i, at billeder af patienter er personoplysninger, og at helbredsoplysninger er en særlig kategori, som som udgangspunkt er forbudt at behandle. En undtagelse kræver et gyldigt grundlag, her udtrykkeligt samtykke efter databeskyttelsesforordningen, altså EU's generelle regler om persondata. Et samtykke skal være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt, og den dataansvarlige skal kunne påvise, at det er givet. [1] Datatilsynet lagde vægt på, at patienter typisk er i en sårbar situation, når de er indlagt eller i et behandlingsforløb. Hospitalet er en offentlig myndighed, der tilbyder en sundhedsydelse, og det kan give patienten et pres. Det ulige forhold gjorde, at frivilligheden ikke var opfyldt. Regionens argumenter om betænkningstid, godkendelse af opslag og at behandlingen ikke påvirkede patientens forløb ændrede ikke vurderingen. [1] Datatilsynet henviste til præambelbetragtning nr. 43, hvor det står, at samtykke ikke bør udgøre et gyldigt grundlag, når der er en klar skævhed, navnlig hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed. Til artikel 5, stk. 1, bemærkede Datatilsynet, at formålet kunne opnås på en mindre indgribende måde. Behandlingen var derfor også i strid med principperne. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Datatilsynet ser samtykke som et snævert og usikkert grundlag, når en offentlig myndighed behandler oplysninger om patienter. Det gælder særligt, når oplysningerne er helbredsoplysninger, og når de offentliggøres på en måde, der er indgribende. [1] Det er analysens vurdering, at afgørelsen ikke uden videre kan læses som et forbud mod al brug af billeder af patienter. Datatilsynet nævnte selv, at der i en situation som denne var skærpede krav til samtykket, og at formålet kunne opnås på en mindre indgribende måde. Afgørelsen rækker derfor næppe længere end til tilfælde, hvor en offentlig myndighed bygger på samtykke fra patienter i et behandlingsforløb. [1] Afgørelsen tager ikke stilling til spørgsmål om overtrædelse af tavshedspligten i sundhedsloven, som Datatilsynet udtrykkeligt lod ligge. Den siger heller ikke noget om, hvordan private aktører må bruge lignende billeder. Datatilsynet opfordrede kun regionen til at fastsætte generelle slettefrister for personoplysninger, hvor sådanne frister ikke følger af sundhedsretlige regler. Vi forudsiger ikke udfaldet af andre sager. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Der er kun én kilde, nemlig Datatilsynets afgørelse, så der er ingen andre kilder at sammenholde den med. Afgørelsen gengiver artikel 4, nr. 11, artikel 5, 6, 7 og 9 samt artikel 58, stk. 2, litra d, i databeskyttelsesforordningen. Den gengiver også præambelbetragtning nr. 43 og henviser til EDPB's retningslinjer om samtykke. Afgørelsen nævner databeskyttelseslovens § 41, hvor det er strafbart at undlade at efterkomme et påbud. Om hvordan danske myndigheder senere har brugt afgørelsen, står der intet i kilden. [1]

Fra kilderne

Datatilsynet har tillagt det betydning, at udgangspunktet for offentlige myndigheders behandling af personoplysninger er, at samtykke efter databeskyttelsesforordningen ikke kan anvendes som behandlingsgrundlag, som følge af det indbyggede ulige forhold mellem den dataansvarlige og den registrerede borger. [1]
Det er Datatilsynets vurdering, at en sådan sårbarhed skaber en ulighed mellem patienten og hospitalet og hospitalets personale, som kan indebære en risiko for, at patienten kan opleve at føle et pres ved en anmodning om samtykke. [1]
Datatilsynet udtaler på den baggrund alvorlig kritik af Region Midtjylland. [1]

Kilder

  1. Hospital kan ikke bruge samtykke til at offentliggøre billeder af patienter på Instagram dommen · 27. november 2023