Højere kompensation til Ledernes medlemmer var ikke organisationsfjendtlig over for HK
Arbejdsretten skulle afgøre, om Gate Gourmet handlede organisationsfjendtligt ved at give Ledernes medlemmer 5.000 kr. mere i kompensation end HK-medlemmer. Retten fandt det ikke bevist og frifandt virksomheden [1].
Sagen
Gate Gourmet Denmark ApS var økonomisk presset af coronapandemien og ønskede besparelser frem for flere afskedigelser [1]. Virksomheden indgik i 2021 et protokollat med HK og en aftale med Lederne [1]. Begge aftaler afskaffede bl.a. de såkaldte K-timer, som er timer til medarbejdere på skiftehold [1]. Som kompensation fik HK-medlemmer med 10 års anciennitet et engangsbeløb på 45.000 kr., mens Ledernes medlemmer fik 50.000 kr. [1]. HK fik samtidig fjernet en bestemmelse i overenskomstens § 1, stk. 2, så medlemskab af Lederne ikke længere fritog for overenskomsten [1]. HK fik også aftalt, at kompensationen kun skulle gå til HK-medlemmer [1]. Forskellen skabte utilfredshed, og HK udbetalte selv et supplerende beløb til sine medlemmer [1]. Fagbevægelsens Hovedorganisation for HK Privat krævede bod (en økonomisk sanktion) for organisationsfjendtlig adfærd [1].
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om virksomheden havde handlet organisationsfjendtligt over for HK Privat i strid med Hovedaftalens § 1 [1]. Hvis ja, skulle retten fastsætte en bod [1].
Resultatet
Arbejdsretten fandt det ikke godtgjort, at virksomheden havde udvist organisationsfjendtlig adfærd [1]. Virksomheden blev frifundet og fik dermed medhold [1]. HK Privat skulle betale 5.000 kr. i sagsomkostninger til Arbejdsretten [1].
Rettens begrundelse
Retten tog udgangspunkt i Hovedaftalens § 1 [1]. Efter bestemmelsen foreligger organisationsfjendtlig adfærd, når en handling er rettet mod en anden part på grund af organisationstilhørsforholdet og ikke ud fra faglige motiver [1]. Retten fastslog, at klageren har bevisbyrden, altså skal bevise, at der er handlet organisationsfjendtligt [1]. Retten lagde til grund, at virksomheden tog initiativ til aftalerne, fordi den var økonomisk presset af pandemien [1]. Aftalerne blev forhandlet hver for sig og afveg fra hinanden med hensyn til modydelser til medarbejderne [1]. HK opnåede bl.a., at kompensationen alene gik til HK-medlemmer, selv om overenskomsten er en områdeoverenskomst, og at klausulen om Ledernes medlemmer blev ophævet [1]. Retten fandt intet grundlag for at antage, at virksomheden accepterede det højere beløb for at svække HK [1]. Virksomheden havde i stedet et stærkt behov for en aftale med Lederne [1]. Ifølge retten må Lederne antages at have givet udtryk for, at det lidt højere beløb var sagligt begrundet bl.a. i K-timernes typiske værdi for deres medlemmer [1]. Endelig var beløbet en bagudrettet kompensation for mistede rettigheder, og virksomheden kendte ikke de enkelte medarbejderes organisationsforhold [1]. Efter en samlet bedømmelse var organisationsfjendtlig adfærd derfor ikke bevist [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at forskellige vilkår i aftaler med to faglige organisationer ikke i sig selv er nok til at fastslå organisationsfjendtlig adfærd [1]. Det afgørende synes at være motivet bag forskellen, og om den kan forklares sagligt [1]. Dommen peger formentlig på, at særskilte forhandlingsforløb med forskellige krav og indrømmelser kan føre til forskellige resultater, uden at det er en handling rettet mod den ene organisation [1]. Bevisbyrden ligger hos den klagende organisation, og det kan efter analysens vurdering være vanskeligt at løfte, når arbejdsgiveren kan pege på økonomiske og forhandlingsmæssige grunde [1]. Det spillede også en rolle, at virksomheden ikke kendte medarbejdernes organisationsforhold, og at beløbet var bagudrettet [1]. Dommen er konkret og bygger på en samlet bedømmelse af beviserne [1]. Den afgør derfor næppe, hvordan en større eller fremadrettet forskelsbehandling ville blive vurderet. Retten tog heller ikke stilling til, om det var lovligt at begrænse kompensationen til HK-medlemmer under en områdeoverenskomst, selv om HR-chefen havde været i tvivl om det [1]. Dommen er ikke rådgivning om andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om Hovedaftalens § 1 [1]. Bestemmelsen forpligter parterne til ikke at lægge hindringer i vejen for, at arbejdsgivere og arbejdstagere organiserer sig, og definerer organisationsfjendtlig handling [1]. Desuden indgik HK-overenskomstens § 1 om overenskomstens område, herunder stk. 2 om funktionærer med ledelsesansvar, der kunne vælge Lederne og dermed falde uden for overenskomsten [1]. I dommens gengivelse af overenskomstgrundlaget nævnes også, at den fremlagte lokalaftale med Lederne ikke indeholder bestemmelser svarende til HK-overenskomstens § 35 og § 36, men retten inddrog ikke dette i sin begrundelse [1]. Den anden kilde handler om aldersdiskrimination i en fagforenings vedtægter og vedrører ikke samme spørgsmål, så den er ikke brugt [2].
Fra kilderne
Som organisationsfjendtlig handling anses derfor forhold, hvorefter en af nærværende hovedaftale bundet part foretager handlinger rettet mod en anden part begrundet i organisationstilhørsforholdet og således ikke ud fra faglige motiver. [1]
Klager har bevisbyrden for, at der er handlet organisationsfjendtligt. [1]
På den anførte baggrund kan det efter en samlet bedømmelse ikke anses for godtgjort, at den indklagede virksomhed har udvist organisationsfjendtlig adfærd rettet mod HK i strid med Hovedaftalens § 1. [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 6. maj 2024 i sag 2023-786 dommen · 6. maj 2024
- Dom i sag C-587/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. juni 2022. — Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod HK/Danmark og HK/Privat. anden afgørelse med lignende indhold · 2. juni 2022