Grunde med færdigstøbte fundamenter er byggegrunde i momsmæssig forstand
EU-Domstolen skulle afgøre, om en grund med blot et færdigstøbt fundament er en byggegrund eller en bygning efter momsdirektivet. Domstolen svarede, at grunden er en byggegrund, fordi et fundament alene ikke kan tages i brug og derfor ikke er en bygning.
In English · En français · Auf Deutsch
Sagen
I/S Nordre Strandvej Sæby (NSS) købte i 2006 en tidligere campingplads. I 2008 udstykkede NSS grunde fra ejendommen, og i januar 2009 blev der lagt stikledninger til el, vand, varme og kloak på nogle af dem [1]. I efteråret 2010 begyndte NSS at støbe fundamenter til beboelsesbygninger på nogle grunde. Støbningen blev færdig før den 1. januar 2011 [1]. Datoen var vigtig, fordi Danmark indtil udgangen af 2010 fritog alt salg af fast ejendom for moms. Bygninger, hvor byggeriet var påbegyndt før den dato, forblev fritaget [1]. Den 1. januar 2015 overdrog NSS 16 grunde med færdige fundamenter til et dansk selskab. Grundene blev efterfølgende solgt til privatpersoner [1]. SKAT krævede moms, fordi salget efter SKAT's opfattelse var salg af byggegrunde. Landsskatteretten gav NSS medhold. Skatteministeriet indbragte sagen for domstolene, og Vestre Landsret forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen [1].
Spørgsmålet
Domstolen skulle afgøre, om momsdirektivets artikel 12 skal forstås sådan, at salg af en grund, hvor der kun står fundamenter til beboelsesbygninger, er salg af en »byggegrund« [1]. Alternativt kunne fundamentet være en »bygning« eller en »del af en bygning«, og så ville salget efter de danske overgangsregler være momsfritaget [1].
Resultatet
Domstolen fastslog, at en grund, hvor der på salgstidspunktet kun er opført fundamenter til beboelsesbygninger, er en »byggegrund« efter momsdirektivets artikel 12 [1]. Svaret støtter Skatteministeriets synspunkt. Det er dog Vestre Landsret, der skal afgøre den konkrete sag [1].
Rettens begrundelse
Domstolen tog udgangspunkt i, at en grund med en konstruktion, der er en »bygning«, ikke samtidig kan være en byggegrund [1]. Afgørende var derfor, om et fundament er en bygning. Domstolen erkendte, at et fundament efter almindelig sprogbrug kan være en del af en bygning, og at direktivets definition af bygning som »enhver grundfast konstruktion« er meget bred [1]. Definitionen skal dog læses sammen med artikel 12, stk. 1, litra a, som bruger kriteriet »første indflytning« [1]. Første indflytning er første gang, ejeren eller lejeren tager bygningen i brug. Det er det tidspunkt, hvor bygningen forlader produktionsprocessen og bliver et forbrugsgode [1]. Blotte fundamenter kan ikke tages i brug på den måde, og støbningen markerer ikke afslutningen af byggeriet [1]. Selv en del af en bygning skal kunne tages i brug, fx en færdig lejlighed i et byggeri, der opføres etapevis [1]. De alternative kriterier i artikel 12, stk. 2, tredje afsnit, peger samme vej, fordi de knytter sig til bygningens færdiggørelse eller første indflytning [1]. Domstolen afviste, at tidligere domme som Icade Promotion, Breitsohl og Maierhofer førte til et andet resultat. Icade Promotion siger blot, at et fundament er en måde at fastgøre en konstruktion til jorden på. Breitsohl tog ikke stilling til bygningsbegrebet. Maierhofer angik færdige bygninger [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering præciserer dommen grænsen mellem en byggegrund og en bygning i momsretten. Den afgørende test synes at være, om konstruktionen kan gøres til genstand for indflytning, og ikke blot om den er fastgjort til jorden [1]. Det betyder formentlig, at påbegyndt byggeri som udgangspunkt ikke gør en grund til en bebygget ejendom, før en bygning eller en del af den kan tages i brug [1]. NSS havde gjort gældende, at den danske momsbekendtgørelses krav om, at en konstruktion skal være »færdiggjorte til det formål, de er bestemt til«, var i strid med direktivet [1]. Efter analysens vurdering tager Domstolen ikke direkte stilling til den indsigelse eller til bekendtgørelsens bestemmelse. Domstolens kriterium er indflytning, ikke færdiggørelse til et formål. Dommen angår desuden kun grunde med fundamenter til beboelsesbygninger [1]. Efter analysens vurdering afgør den ikke, hvordan andre grundfaste konstruktioner skal behandles, fx konstruktioner, der ikke er bygninger til beboelse. Den tager heller ikke stilling til, hvor langt et byggeri skal være nået, før en del af det kan tages i brug. Dommen udtaler sig heller ikke om de danske overgangsreglers indhold. Den fortolker kun direktivets begreber, og anvendelsen i den konkrete sag er overladt til Vestre Landsret [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om momsdirektivets artikel 12 om byggegrunde og bygninger og artikel 135, stk. 1, litra j og k, om fritagelse for salg af gamle bygninger og ubebyggede grunde [1]. Domstolen afgjorde sagen uden forslag fra generaladvokaten [1]. Den byggede blandt andet på KPC Herning, hvor Domstolen fastslog, at en grund med en eksisterende bygning ikke uden videre er en byggegrund [1][4]. I den sag argumenterede generaladvokaten for, at klassificeringen skal ske ud fra objektive forhold på leveringstidspunktet [5]. Domstolen henviste også til sin dom i Kozuba Premium Selection om begrebet første indflytning [1]. Skatterådet har efterfølgende i en konkret sag skelnet mellem byggemodningsforanstaltninger og en grundfast konstruktion i form af en badebro [2]. Den juridiske vejledning beskriver momspligten ved levering af byggegrunde [3].
Fra kilderne
Blotte fundamenter til beboelsesbygninger kan imidlertid ikke gøres til genstand for en således defineret »indflytning«. [1]
Det følger heraf, at en grund forsynet med en konstruktion, der skal kvalificeres som en »bygning« i denne bestemmelses forstand, ikke kan kvalificeres som en »byggegrund«. [1]
Domstolen bekræftede herved blot, at fundamenter er en måde at fastgøre en konstruktion til jorden, og ikke at disse fundamenter som sådanne udgør en bygning. [1]
Kilder
- Dom i sag C-594/23: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 7. november 2024. — Skatteministeriet mod Lomoco Development ApS m.fl. dommen · 7. november 2024
- AFG nr 9766 af 23/06/2026: Momsfritagelse - Salg af ejendom med grundfast konstruktion dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 20. august 2026
- Den juridiske vejledning D.A.5.9.5: D.A.5.9.5 Momspligt ved levering af byggegrunde dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 1. juli 2026
- Dom i sag C-71/18: Domstolens dom (Første Afdeling) af 4. september 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. anden afgørelse med lignende indhold · 4. september 2019
- Forslag til afgørelse i sag C-71/18: Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 19. marts 2019. — Skatteministeriet mod KPC Herning. anden afgørelse med lignende indhold · 19. marts 2019