Genoptagelse af en skatteforhøjelse, da udgiftsbilag dukkede op år senere
Spørgsmålet var, om SKATs forhøjelse af indkomsten for 2008 kunne genoptages, da klageren først senere fandt bilag for sine udlæg. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på genoptagelse.
Sagen
SKAT fik i 2012 oplysninger om, at klageren havde modtaget 260.814 kr. fra Hong Kong i indkomståret 2008, og bad ham dokumentere, hvad beløbene vedrørte [1]. Klageren oplyste senere, at beløbene var refusion af rejseudgifter fra sin arbejdsgiver, men han fremlagde ikke bilagene dengang [1]. SKAT byggede blandt andet på en mail fra klagerens tidligere revisor, der oplyste, at beløbet var honorarindtægter, og forhøjede indkomsten i januar 2013 [1]. Klagen til Skatteankenævnet blev afvist, fordi den ikke var begrundet. I 2014 henlagde SKAT en straffesag, efter at klageren havde oplyst, at han havde fundet nogle af bilagene [1]. Først i juni 2016 anmodede han om genoptagelse, og SKAT afviste i februar 2017 [1].
Spørgsmålet
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKATs afgørelse for 2008 kunne genoptages efter de ekstraordinære regler i skatteforvaltningsloven § 27, herunder om anmodningen var fremsat inden for reaktionsfristen på seks måneder [1][2].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede med flertal SKATs afgørelse, så SKAT fik medhold i, at genoptagelsen ikke skulle ske [1]. Et retsmedlem fandt derimod, at ansættelsen var åbenbart urigtig, og at reaktionsfristen var overholdt [1].
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i, at den ordinære frist for ændring af skatteansættelsen for 2008 udløb 1. maj 2012, og at anmodningen fra 2016 derfor skulle vurderes efter de ekstraordinære regler [1][3]. Flertallet fandt, at ingen af de objektive tilfælde i § 27, stk. 1, nr. 1-7, var opfyldt [1][2]. SKAT havde ifølge flertallet ikke anledning til at kræve rejsebilag, fordi revisorens oplysninger angav honorarindtægter [1]. Klagerens misforståelse om straffesagen kunne heller ikke lægges SKAT til last, fordi korrespondancen tydeligt angik straffesagen, og årsopgørelsen viste, at ansættelsen ikke ændrede sig [1]. Flertallet mente også, at henlæggelsen af straffesagen ikke ændrer den civile skatteafgørelse, og at bilag fundet i en flyttekasse eller på en låst computer kunne sidestilles med glemte fradrag [1]. Efter flertallets opfattelse var betingelserne i nr. 8, som giver mulighed for at tage hensyn til særlige omstændigheder, ikke opfyldt [1][2]. Desuden fandt flertallet, at klageren først anmodede om genoptagelse efter reaktionsfristen på seks måneder i § 27, stk. 2 [1][2]. Et retsmedlem fandt derimod, at ansættelsen var åbenbart urigtig, og at reaktionsfristen var overholdt [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at senere fremlagt dokumentation ikke automatisk fører til genoptagelse, når den ekstraordinære frist eller reaktionsfristen er overskredet [1][2]. Nævnet sidestillede bilag, der dukkede op senere, med glemte fradrag, og det kan efter analysens vurdering have betydning for lignende situationer, hvor en borger først senere finder dokumentation for udgifter [1]. Det er dog en afgørelse i én konkret sag, og kilderne viser ikke, at den har videre virkning ud over sagen [1]. Den afgør heller ikke, om en lignende anmodning ville få samme udfald i andre sager, fordi flertallet bygger på sagens konkrete forløb, herunder revisorens oplysninger og korrespondancen om straffesagen [1]. Retsmedlemmets mindretalsopfattelse viser, at spørgsmålet om åbenbart urigtige ansættelser ikke var entydigt [1]. Afgørelsen tager heller ikke stilling til, om indkomsten skal nedsættes, fordi nævnet udtrykkeligt kun vurderede spørgsmålet om genoptagelse [1]. Det er en vurdering af en enkelt afgørelse, og den bør ikke læses som en endelig fortolkning af loven [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen bygger på skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, samt fristen i § 26, stk. 2 [1][2][3]. Kilde 4 og 5 handler om de samme bestemmelser, herunder nr. 5 om grov uagtsomhed, men de drejer sig om andre forhold: en retssag om lån og et pensionsbeløb fra Hong Kong [4][5]. Kilde 4 viser, at retten i en retssag fandt betingelserne i nr. 5 opfyldt, mens kilde 5 viser, at Landsskatteretten fandt, at klageren handlede mindst groft uagtsomt [4][5]. Kilderne viser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt denne afgørelse senere.
Fra kilderne
Landsskatterettens flertal finder heller ikke, at klagerens misforståelse i relation til betydningen af henlæggelsen af straffesagen kan bebrejdes SKAT. [1]
Der er tale om omstændigheder, som alene kan bebrejdes klageren og som kan sidestilles med glemte fradrag. [1]
Mulighederne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er således snævre. [1]
En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde [2]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 17-0871326: Ekstraordinær genoptagelse dommen · 14. januar 2019
- Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 8. juni 2018
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 8. juni 2018
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om skattemæssige forhold anden afgørelse med lignende indhold · 5. juli 2022
- Landsskatteretten, j.nr. 23-0104503: Ekstraordinær ansættelse vedrørende pensionsudbetaling anden afgørelse med lignende indhold · 12. marts 2026