Gavekort og godtgørelse: klageren fik fuldt beløb, fordi kendelsen var tavs
Skulle et gavekort på 1.000 kr. trækkes fra en godtgørelse på 1.500 kr., når kendelsen ikke nævnte det? Nævnet svarede nej i dette tilfælde, så klageren fik det fulde beløb.
Sagen
To rejsende købte en rejse til Mauritius for i alt 37.038 kr. Klagen handlede om en flyforsinkelse, der blev meddelt med kort varsel på afrejsedagen. Den gav for kort tid til mellemlandingen i Paris. Klageren blev henvist til selv at tage tidligere ud i lufthavnen for at få flyet ombooket. Klageren krævede 10.000 kr. i kompensation [1]. Inden nævnsbehandlingen havde rejsearrangøren udstedt et gavekort på 1.000 kr. og udbetalt 1.580 kr. for udgifter til frokost og taxa [1]. Ved kendelsen af 12. marts 2024 fastsatte nævnet en godtgørelse på 1.500 kr. Kendelsen sagde intet om gavekortet [1]. Klageren brugte gavekortet på en kommende rejse dagen efter, at kendelsen var modtaget. Rejsearrangøren overførte derefter 621 kr. Beløbet bestod af 500 kr. og 121 kr. i renter, fordi arrangøren trak gavekortet fra godtgørelsen [1]. Klageren var ikke enig, og nævnet genoptog sagen på dette punkt [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle afgøre, om værdien af et gavekort på 1.000 kr., som klageren allerede havde indløst, kunne trækkes fra den godtgørelse på 1.500 kr., som nævnet tidligere havde tilkendt. Kendelsen havde ikke taget stilling til gavekortet [1].
Resultatet
Klageren fik medhold. Nævnet fandt, at klageren i det konkrete tilfælde var berettiget til hele godtgørelsen på 1.500 kr. uden fradrag for gavekortet. Rejsearrangøren skulle derfor betale yderligere 1.000 kr. med renter fra den 18. juni 2023 [1].
Rettens begrundelse
Nævnet afgrænsede først genoptagelsen til størrelsen af det beløb, rejsearrangøren skulle betale. Godtgørelsen på 1.500 kr. stod fast fra den første kendelse [1]. Nævnet lagde til grund, at klageren indløste gavekortet samme dag, som kendelsen blev modtaget [1]. Nævnet beskrev det som sin faste praksis, at kendelsen ved et tidligere tilbudt eller udstedt gavekort anfører, at klageren ikke må bruge gavekortet, og at rejsearrangøren skal annullere det. Derfor var arrangørens fradrag i overensstemmelse med praksis [1]. Den sætning stod imidlertid ikke i kendelsen af 12. marts 2024. Nævnet fandt derfor, at klageren ud fra kendelsens ordlyd ikke vidste, at gavekortet ikke kunne bruges ud over det tilkendte beløb [1]. Under sagen gjorde klageren gældende, at gavekortet aldrig var hemmeligholdt, og at det var brugt, fordi sagen blev anset for afgjort. Klageren fandt også beløbet meget lille [1]. Rejsearrangøren havde spurgt, om klageren skulle have både gavekort og godtgørelse [1]. Nævnet gav klageren fuld godtgørelse. Da arrangøren allerede havde betalt 500 kr., blev restbeløbet 1.000 kr. [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen først og fremmest, at en kendelse skal sige klart, hvad der skal ske med et gavekort, som arrangøren har udstedt på forhånd. Nævnet gav ikke arrangøren medhold, selv om fradraget stemte med nævnets egen beskrevne praksis [1]. Afgørelsen er udtrykkeligt begrundet med det konkrete tilfælde. Nævnet lagde vægt på, at kendelsens ordlyd ikke gav klageren kendskab til, at gavekortet ikke kunne bruges ud over godtgørelsen [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen derfor ikke længere end situationer, hvor kendelsen er tavs, og gavekortet er brugt i god tro. Den siger ikke, hvad der gælder, hvis en kendelse indeholder forudsætningen om, at gavekortet ikke må bruges. Den siger heller ikke, om nævnet ville nå et andet resultat, hvis klageren havde kendt forudsætningen. Afgørelsen tager ikke stilling til, om flyforsinkelsen var en mangel eller til godtgørelsens størrelse. Den omhandler kun, hvor meget arrangøren skulle udbetale efter den første kendelse [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Afgørelsen er en genoptagelse af Pakkerejse-Ankenævnets kendelse af 12. marts 2024 i samme sag. Den bygger på nævnets egen beskrivelse af sin praksis ved gavekort, der er udstedt før en nævnsbehandling [1]. Afgørelsen viser også, hvordan betalingen er fastsat. Arrangøren skal betale inden 30 dage fra forkyndelsen. Beløbet forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente pr. 1. januar eller 1. juli det pågældende år med et tillæg på 8 % [1]. Kendelsen henviser ikke til andre afgørelser eller til bestemte love. Den bygger på nævnets tidligere kendelse og praksis [1].
Fra kilderne
Ankenævnet lægger til grund, at klageren indløste gavekortet på 1.000 kr. hos rejsearrangøren [1]
er det Ankenævnets faste praksis, at det i Ankenævnets afgørelse anføres [1]
Da denne sætning imidlertid ikke fremgik i Ankenævnets kendelse af 12. marts 2024 [1]