Gaveafgift ved overdragelse af lejlighed fra forældre til barn under købsprisen
Spørgsmålet var, om lejligheden kunne værdiansættes efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, eller om købsprisen skulle lægges til grund for gaveafgiften. Landsskatteretten nåede frem til en værdi på 3.800.000 kr., altså købsprisen.
Sagen
Klagerens forældre købte i april 2017 en ejerlejlighed i [by1] i fri handel for 3.800.000 kr. med overtagelse 1. juli 2017 [1]. Ved tinglyst skøde i august 2019 overdrog forældrene lejligheden til klageren for 1.620.000 kr., en pris der lå inden for 15 % af den offentlige ejendomsvurdering på 1.889.000 kr. [1]. Overdragelsen blev berigtiget med et gældsbrev [1]. Skattestyrelsen fik kendskab til overdragelsen i forbindelse med behandlingen af et dødsbo efter faderen og rejste i 2023 spørgsmålet om gaveafgift [1]. Skattestyrelsen fastsatte lejlighedens værdi til købsprisen på 3.800.000 kr. og henviste til, at der var gået cirka 28 måneder mellem køb og videresalg, og at prisforskellen var 135 % [1]. Klageren gjorde gældende, at værdien skulle ansættes efter 15 %-reglen, og at kravet om gaveafgift var forældet [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om overdragelsen kunne værdiansættes efter 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret, eller om der forelå særlige omstændigheder, så købsprisen skulle lægges til grund [1]. Klagerens påstande om forældelse og renter indgik også i sagen [1][2].
Resultatet
Landsskatteretten nåede frem til, at ejendommen skal værdiansættes til 3.800.000 kr. [1]. Skattestyrelsen fik dermed medhold i værdiansættelsen, mens klagerens påstand om en værdi på den offentlige vurdering med 15 % ikke blev taget til følge [1]. Teksten viser ikke nævnets nærmere begrundelse for forældelse og renter [1].
Rettens begrundelse
Teksten gengiver ikke nævnets egne begrundelser. Den indeholder Skattestyrelsens afgørelse, Skattestyrelsens udtalelser og klagerens bemærkninger [1]. Det, der fremgår af afgørelsen, er resultatet: værdien er 3.800.000 kr. [1]. Parterne bygger på boafgiftslovens § 27, stk. 1, hvorefter en gaves værdi fastsættes til handelsværdien på modtagelsestidspunktet [1][4]. Værdiansættelsescirkulærets pkt. 6 giver en værdi, der ligger inden for +/- 15 % af ejendomsvurderingen, men Skattestyrelsen henviste til, at der kan foreligge særlige omstændigheder, og til højesteretspraksis og landsrets- og landsskatteretsafgørelser [1]. Skattestyrelsen lagde vægt på tidsforløbet, prisforskellen og en sammenlignelig afgørelse. Klagerens repræsentant gjorde gældende, at der ikke var et spekulationsmotiv, og at 15 %-reglen var angivet i Skattestyrelsens vejledning i 2018 [1]. Om forældelse gjorde Skattestyrelsen gældende, at kendskabet opstod 7. februar 2023, mens klagerens repræsentant mente, at forældelsen indtrådte i 2022, idet forældelsesloven § 3, stk. 2, regner fra kendskabstidspunktet [1][2]. Hvordan nævnet vægtede disse argumenter, fremgår ikke af teksten [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Landsskatteretten i denne konkrete sag fulgte Skattestyrelsens værdiansættelse til købsprisen [1]. Da nævnets begrundelse ikke står i teksten, kan vi efter analysens vurdering ikke sige, hvilke forhold der var afgørende [1]. Det er derfor forsigtigt at tillægge afgørelsen en generel betydning for, hvornår 15 %-reglen ikke kan anvendes. Teksten viser, at parterne var uenige om, hvor langt de henholdte afgørelser fra højere instanser rækker, og at Skattestyrelsen ikke tillagde en anden landsskatteretsafgørelse præjudikatværdi, fordi den var indbragt for domstolene [1]. Efter analysens vurdering afgør dommen heller ikke, om forældelsesfristen skal regnes fra 2019 eller fra 2023. Den afgør heller ikke spørgsmålet om renter fra 1. maj 2020, som klageren mente skulle bortfalde [1][3]. Afgørelsen er en vurdering af en enkelt sag med bestemte faktiske forhold, herunder tidsforløbet, prisforskellen og en række oplysninger om inventar, og den siger ikke noget om, hvordan andre sager vil blive afgjort [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 gengiver værdiansættelsescirkulærets 15 %-regel og de højesteret- og landsretsafgørelser, som parterne henviser til [1]. Boafgiftslovens § 26 fastsætter, at gaveanmeldelse skal ske senest 1. maj i det følgende år, og at told- og skatteforvaltningen kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis anmeldelsen ikke er rettidig [3]. Boafgiftslovens § 27 fastsætter, at en gaves værdi er handelsværdien på modtagelsestidspunktet, og at værdiansættelsen kan ændres inden for en frist [4]. Boafgiftslovens § 38 fastsætter rentereglen, som klageren bestred [5]. Forældelsesloven § 3, stk. 1 og 2, fastsætter treårsfristen og det tidspunkt, hvor forældelsesfristen begynder at løbe [2]. Dommen og lovteksterne hænger sammen, fordi de samlede regler bruges til at vurdere, hvornår der er en gave, hvilken værdi den har, og om kravet er forældet [1][2][3][4][5].
Fra kilderne
En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. [4]
Hvis boets eller parternes værdiansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 pct. højere eller lavere end den nævnte kontantejendomsværdi, skal værdiansættelsen lægges til grund ved beregningen af arve- eller gaveafgiften. [1]
Var fordringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristen i stk. 1 først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil. [2]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 23-0074671: Værdi af ejendom overdraget fra forældre dommen · 31. maj 2024
- Forældelsesloven § 3 lovbestemmelse · 12. november 2015
- Boafgiftsloven § 26 lovbestemmelse · 10. januar 2023
- Boafgiftsloven § 27 lovbestemmelse · 10. januar 2023
- Boafgiftsloven § 38 lovbestemmelse · 10. januar 2023