Forkert oplyst kurstab ved indfrielse af realkreditlån gav ikke ret til erstatning
Spørgsmålet var, om banken under rådgivningen havde tilsikret klageren et bedre resultat end det, han fik ved indfrielsen af et realkreditlån. Nævnet fandt, at klageren ikke fik medhold, fordi den fejlagtige kurs ikke var grundlag for hans beslutning om at indfri lånet.
Sagen
Klageren havde et rentetilpasningslån med femårig refinansiering på en ejendom, han ejede. I april 2017 købte han en anden ejendom og spurgte banken om kurstabet ved indfrielse af lånet. Banken svarede i en e-mail af 20. april 2017, at indfrielse til cirka kurs 102 kunne forventes. Et salgsbudget fra ejendomsmægleren angav et anslået beløb. I september 2017 underskrev klageren en omprioriteringsaftale med et anslået indfrielsesbeløb på 2.075.000 kr. Den 26. september 2017 oplyste banken telefonisk, at kurstabet var cirka 5 pct. Lånet blev indfriet 1. december 2017 for 2.135.303,79 kr. Klageren krævede 60.303,79 kr. Banken refunderede gebyrer på 3.950 kr. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om banken under rådgivningen havde tilsikret klageren et bedre resultat end det, han fik ved indfrielsen af lånet [1]. Nævnet skulle også vurdere, om den fejlagtige kurs havde betydning for klagerens beslutning om at sælge og indfri [1].
Resultatet
Nævnet fandt ikke, at banken havde garanteret indfrielseskursen, og klageren fik derfor ikke medhold i klagen [1]. Banken havde allerede refunderet gebyrerne på 3.950 kr., og nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge banken at betale mere [1].
Rettens begrundelse
Nævnet fandt, at banken hverken i e-mailen af 20. april 2017 eller i omprioriteringsaftalen havde garanteret, at lånet kunne indfries til kurs 102. Nævnet bemærkede, at der ikke var sket kurssikring af indfrielsen, og at det var uoplyst, om en sådan var drøftet [1]. Nævnet fandt også, at den fejlagtige kurs ikke havde dannet grundlag for klagerens beslutning om at indfri lånet. Nævnet lagde vægt på, at klageren allerede havde købt en ny ejendom, og at købet skabte behov for at indfri lånet, når den gamle blev solgt [1]. Fejlen medførte derfor ikke et erstatningsberettiget tab, men at klageren blev skuffet i sine forventninger til provenuet ved salget [1]. Differencen på cirka 60.000 kr. skyldtes ifølge nævnet dels terminsydelsen på 18.361,83 kr. for perioden før indfrielsen, dels at kursen på hovedparten af obligationerne var cirka to kurspoint højere end forudsat [1]. Nævnet fandt, at den del af indfrielsesomkostningerne, der vedrørte terminsbetalingen, må forudsættes at være sparet af klageren, fordi han ikke længere skulle betale ydelser på lånet [1]. Klageren gjorde gældende, at han havde lagt bankens oplysning til grund for sin budgetlægning, men nævnet fandt ikke, at det førte til medhold [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at en bank kan have givet mangelfulde oplysninger om en indfrielseskurs, uden at det automatisk giver ret til erstatning. Det afgørende var, om den forkerte oplysning havde betydning for klagerens beslutning, og om banken havde givet tilsagn om et bestemt resultat. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen primært så langt som de konkrete forhold i sagen, hvor klageren allerede havde købt en ny ejendom, før han besluttede at indfri lånet. Afgørelsen afgør ikke, hvordan nævnet vil vurdere en sag, hvor en oplysning faktisk har ført til en beslutning, eller hvor banken har givet en udtrykkelig garanti. Den afgør heller ikke, om banken var forpligtet til at kurssikre indfrielsen, da nævnet kun konstaterede, at det ikke var sket. Afgørelsen bygger på en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger og siger ikke noget generelt om, hvordan indfrielsesvilkår i andre lån skal fortolkes. Bankens argument om, at lånet alene kunne indfries med obligationer, behandles ikke udførligt i nævnets begrundelse, og det kan derfor ikke læses som en generel afklaring af det spørgsmål [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilden er alene afgørelsen fra Det finansielle ankenævn, og der er ingen andre kilder i materialet om den samme sag. Afgørelsen gengiver de vilkår, sagen drejede sig om. Lånetilbuddet og pantebrevet henviste til, at lånet kunne indfries ved indlevering af obligationer, og klageren havde underskrevet et skema om sin erfaring med at optage lån [1]. Derudover gengiver afgørelsen Nordea Danmarks påstand om, at lånevilkårene var klare, men nævnets begrundelse går ikke ind i denne retlige vurdering i detaljer [1]. Der er ikke oplysninger om, hvordan myndigheder har brugt afgørelsen. [1]
Fra kilderne
Ankenævnet bemærker, at der ikke skete kurssikring af indfrielsen, og at det er uoplyst, om en sådan kurssikring blev drøftet. [1]
Den fejlagtige indfrielseskurs dannede endvidere ikke grundlag for klagerens beslutning om at indfri lånet. [1]
Fejlen medførte således ikke, at klageren blev påført et erstatningsberettiget tab, men at klageren blev skuffet i sine forventninger til størrelsen af provenuet ved salget af ejendom 1. [1]