Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En barista i en café taler i telefon og vinker op til et overvågningskamera i loftet, mens latte-kunsten i hendes cappuccino har form som et lille kamera.

Fjernadgang til tv-overvågning i en café og ansattes klager

DatatilsynetPersondata og overvågningTv-overvågning af medarbejdere20. februar 2015

Spørgsmålet var, om ejerens fjernadgang til tv-overvågningen i en café og hans opringninger til ansatte var i strid med persondataloven. Datatilsynet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Café C.

Læs hele dommen


Sagen

Café C havde sat tv-overvågning op i caféen og begrundede den med sikkerhed, forsikring og krav fra bevillingspolitiet [1]. Ejeren kunne på tidspunktet for klagernes ansættelse tilgå optagelserne via sin iPhone, men har ikke kunnet gøre det fra sin mobiltelefon siden august 2013 [1]. Klagerne, som var ansat på caféen, gjorde gældende, at ejeren ringede til dem på arbejdet med instrukser baseret på optagelserne og kommenterede deres fremtoning og adfærd [1]. Café C oplyste, at der ikke optages lyd, og at ejeren nogle gange havde logget ind før aftalte telefonopkald for at tjekke, at opkaldet passede [1]. Café C tog afstand fra, at ejeren skulle have overvåget medarbejderne fra sin bopæl eller givet påbud om deres fremtoning [1]. Fagforeningen henvendte sig til Datatilsynet på vegne af klagerne den 7. november 2013 [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om Café C ved fjernadgang til tv-overvågningen og ejerens opringninger til medarbejderne har behandlet personoplysninger i strid med persondataloven [1]. Tilsynet skulle navnlig vurdere, om ejeren havde iagttaget klagerne i et omfang, der var uforeneligt med overvågningens formål [1].

Resultatet

Datatilsynet fandt ikke anledning til at udtale kritik af konkrete databehandlinger foretaget af Café C [1]. Tilsynet afsluttede sagen uden at tage stilling til, om ejeren faktisk havde set klagerne live, og klagernes påstande førte dermed ikke til kritik af caféen [1].

Rettens begrundelse

Tilsynet tog udgangspunkt i persondataloven, som gælder for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning [1][2]. Efter lovens § 5, stk. 2, skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med dem [3]. Tilsynet anførte, at tv-overvågning med henblik på at forebygge kriminalitet, skabe tryghed for medarbejderne eller sikre bevismateriale har et sagligt formål [1]. Fjernadgang til overvågningen kunne ikke i sig selv antages at være i strid med loven, men adgangen skulle anvendes og indrettes i overensstemmelse med persondataloven [1]. Tilsynet konstaterede, at der stod påstand mod påstand om, hvad ejeren havde set, og at tilsynet kun behandler sager på skriftligt grundlag [1]. Klagerne havde ikke peget på konkrete forhold, der kunne godtgøre, at ejeren havde set live med i strid med loven [1]. Tilsynet henviste til, at de bevismæssige spørgsmål i stedet kan afgøres af domstolene, blandt andet ved afhøring af vidner [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at fjernadgang til en tv-overvågning ikke i sig selv er i strid med persondataloven, men at adgangen skal bruges og indrettes med et saglig formål for øje [1]. Det er en vurdering, der bygger på en konkret sag, hvor tilsynet ikke kunne fastslå, hvad der faktisk skete under hændelsesforløbet [1]. Afgørelsen siger derfor ikke, hvordan en tilsvarende sag skal bedømmes, hvis det kan dokumenteres, at en arbejdsgiver har set ansatte live og brugt det til at styre deres arbejde [1]. Hvor langt den rækker, er også begrænset af, at den er truffet på skriftligt grundlag uden afhøring af vidner [1]. Den tager heller ikke stilling til krav om skiltning eller lydoptagelser, da Café C oplyste, at der ikke optages lyd [1]. Det er ikke rådgivning, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager. Efter analysens vurdering er det centrale budskab, at formålet med overvågningen er afgørende for, om en behandling af personoplysninger er lovlig [1][3].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 5 er en straffesag ved en domstol om en privat virksomheds kameraovervågning af et toiletområde, hvor retten fandt, at et større område end nødvendigt var filmet [5]. Den handler om offentligt tilgængelig overvågning og ikke om ansatte eller fjernadgang, så den er en anden type sag end denne [5]. Kilde 2 og 3 er bestemmelser i persondataloven, herunder § 1 om lovens anvendelsesområde og § 5, stk. 2 og 3, om formål og dataminimering [2][3]. TV-overvågningslovens § 1 forbyder private at overvåge gader og lignende områder, der benyttes til almindelig færdsel, og definerer tv-overvågning [4]. Afgørelsen selv oplyser alene, at tilsynet forventer at offentliggøre den på sin hjemmeside [1].

Fra kilderne

Efter Datatilsynets opfattelse kan fjernadgang til tv-overvågningen på caféen ikke i sig selv antages at være i strid med persondataloven. [1]
Det er ikke tilladt at indsamle oplysninger, hvis man ikke aktuelt har noget at bruge dem til, men blot forventer, at der senere viser sig et formål. [1]
Datatilsynet må konstatere, at der i denne sag er fremkommet påstand mod påstand [1]

Kilder

  1. Tv-overvågning af medarbejdere dommen · 20. februar 2015
  2. Persondataloven § 1 lovbestemmelse · 2. juni 2000
  3. Persondataloven § 5 lovbestemmelse · 2. juni 2000
  4. TV-overvågningsloven § 1 lovbestemmelse · 23. oktober 2007
  5. Storcenter ApS tiltalt for overtrædelse af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, jf. databeskyttelsesloven § 41, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 6, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 83, stk. 2, og stk. 5, litra a, jf. stk. 9, samt overtrædelse af Tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 anden afgørelse med lignende indhold · 19. december 2024