Firmakort brugt til rejser og restaurant blev til skattepligtig løn for ansat
Spørgsmålet var, om hævninger på et selskabs MasterCard skulle beskattes som yderligere løn til en ansat. Landsskatteretten svarede ja, fordi udgifterne ikke var dokumenteret som erhvervsmæssige, dog med en lille nedsættelse for 2019.
Sagen
Klageren var ansat i et selskab, som hendes to børn ejede med halvdelen hver. Selskabet havde stillet et MasterCard til rådighed for klageren [1]. Skattestyrelsen gennemgik selskabets regnskab og bad flere gange om dokumentation for hævningerne. Hævningerne gjaldt hotel, fly, restaurant, elektronik og småanskaffelser [1]. Skattestyrelsen fik kun dokumentation i enkelte tilfælde og kunne ikke se anledningen til rejserne. Den anså hævningerne for yderligere løn og forhøjede klagerens indkomst med 230.866 kr. for 2019 og 70.190 kr. for 2020, i alt 301.056 kr. [1]. Klagerens repræsentant forklarede, at alle udlandsrejser knyttede sig til selskabets erhvervsmæssige aktiviteter på energimarkedet [1]. Klageren indbragte afgørelsen for Landsskatteretten. Anmodningen om retsmøde blev senere frafaldet [1].
Spørgsmålet
Landsskatteretten skulle afgøre, om hævningerne på selskabets MasterCard var udgifter afholdt i klagerens interesse og dermed yderligere løn [1]. Retten skulle også tage stilling til, om Skattestyrelsen var kommet for sent med ændringen af skatteansættelserne [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse for 2020. For 2019 nedsatte den forhøjelsen med 2.966 kr., så den blev ca. 227.900 kr. [1]. Skattestyrelsen var selv enig i nedsættelsen. Klageren fik derfor kun medhold i en mindre del af sagen [1].
Rettens begrundelse
Retten pegede på, at der ikke lå dokumentation for, i hvilken sammenhæng rejser, restaurant og hotel var afholdt, fx aftaler med forretningsforbindelser. For elektronik og småanskaffelser var det ikke oplyst, hvad der var købt, og hvilken relation det havde til driften. For gaver var modtageren og anledningen ikke oplyst [1]. Retten noterede, at der fortsat manglede bilag for størstedelen af hævningerne [1]. Den fandt derfor ikke, at det var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne var erhvervsrelaterede. Den lagde vægt på, at klageren var ansat og havde rådighed over kortet, og at udgifterne havde privat karakter [1]. Vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold er A-indkomst og beskattes som personlig indkomst [1]. To hævninger fra 2. januar 2019 hørte efter en lufthavnskvittering til en rejse i 2018, så de kunne ikke beskattes i 2019 [1]. Retten fandt, at klageren mindst groft uagtsomt ikke havde oplyst indkomsten. Derfor kunne de normale frister fraviges efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 [1][2]. Kundskabstidspunktet var 1. september 2022, og forslaget af 17. januar 2023 kom inden for seks måneder [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en ansat med rådighed over et selskabskort kan blive beskattet af udgifterne, hvis de ikke kan knyttes til selskabets drift. Rettens begrundelse lægger vægt på manglende dokumentation, ikke på et bevist privat forbrug [1]. Efter analysens vurdering ser bevisbyrden her ud til at ligge hos klageren. Rettens ord om, at udgifterne ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, peger i den retning [1]. Dommen skal læses i lyset af de konkrete forhold. Klageren var ansat i et selskab ejet af sine børn, og kortet var udstedt i hendes navn. Mange udgifter havde ingen oplyst anledning, og flere var gaver eller restaurantbesøg uden oplysning om deltagere [1]. Dommen afgør ikke, hvor meget dokumentation der i almindelighed er nok. Den siger heller ikke, at alle udgifter på firmakort er privat løn. Den afgør ikke, hvordan lignende sager med mere dokumentation ville blive bedømt. Afgørelsen viser også, at en ansat hæfter for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag, når selskabet ikke har indeholdt dem [1][5].
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen gengiver selv de regler, den bygger på. Løn og lignende vederlag er A-indkomst og beskattes som personlig indkomst, og der betales arbejdsmarkedsbidrag af lønindkomst [1][4]. Når A-skat og AM-bidrag ikke er indeholdt, skal modtageren selv indbetale beløbet, jf. kildeskattelovens § 68 [1][5]. Skatteforvaltningsloven § 26 sætter faste frister for at ændre en ansættelse [3]. Efter § 27, stk. 1, nr. 5, kan fristerne fraviges, hvis skatteyderen forsætligt eller groft uagtsomt har givet et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag [2]. Retten brugte denne bestemmelse til at tillade ændringen. Den kontrollerede også, at varsling og afgørelse kom inden for de frister, som § 27, stk. 2 fastsætter [1].
Fra kilderne
Landsskatteretten finder det på det foreliggende grundlag ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at hævningerne på MasterCardet, er erhvervsrelaterede udgifter afholdt i selskabets interesse. [1]
Der mangler fortsat underliggende bilag til dokumentation for størstedelen af hævningerne. [1]
Retten har lagt vægt på, at klageren har været ansat og haft dispositionsretten over MasterCardet i indkomstårene 2019-2020 samt at udgifterne til hotel, fly, restaurant, elektronik og småanskaffelser har privat karakter. [1]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 23-0058776: Yderligere løn for hævninger til beskatning dommen · 29. juni 2026
- Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 24. oktober 2025
- Skatteforvaltningsloven § 26 lovbestemmelse · 24. oktober 2025
- Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 lovbestemmelse · 12. februar 2020
- Kildeskatteloven § 68 lovbestemmelse · 17. maj 2024