Fængslet far mister fælles forældremyndighed over sit barn
Spørgsmålet var, om den fælles forældremyndighed over et barn skulle ophæves, fordi faren afsoner en lang fængselsstraf. Landsretten svarede ja og tillagde moren forældremyndigheden alene, fordi forældrene ikke samarbejdede om barnet.
Sagen
Moren og faren har et fælles barn. Parterne har tidligere levet sammen, men samlivet er ophørt [1]. Faren er dømt for flere forhold, herunder narkotikakriminalitet efter straffelovens § 191 og vold efter straffelovens § 244, og han afsoner en samlet fængselsstraf på mere end fem år [1]. Moren ønsker forældremyndigheden alene, fordi hun mener, at det er uforsvarligt, at en gentagen kriminel skal være med til at træffe beslutninger om barnet [1]. Faren har udstedt en tidsbegrænset fuldmagt til moren, som udløb, og han har sagt, at han gerne vil give hende en tidsubegrænset fuldmagt [1]. Parterne har ikke kommunikeret direkte om barnet, siden faren blev varetægtsfængslet igen [1]. Familieretten i Holstebro havde fastholdt den fælles forældremyndighed, og sagen blev anket til landsretten [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om den fælles forældremyndighed over barnet skal ophæves, så moren får forældremyndigheden alene, mens faren afsoner en langvarig fængselsstraf [1]. Landsretten skulle især vurdere, om der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold [1][2].
Resultatet
Landsretten ændrede familierettens dom og ophævede den fælles forældremyndighed [1]. Moren fik forældremyndigheden alene, og hun fik dermed medhold i sin påstand [1]. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten [1].
Rettens begrundelse
Landsretten tog udgangspunkt i, at et barn har ret til to forældre, der skal tage fælles ansvar for barnet [1]. Efter forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., kan den fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste [2]. Fælles forældremyndighed forudsætter, at forældrene har en kommunikation, der gør dem i stand til sammen og inden for rimelig tid at blive enige om spørgsmål om barnet [1]. Retten lagde til grund, at parterne ikke har kommunikeret direkte om barnet, siden faren blev varetægtsfængslet igen, og at de reelt ikke har noget samarbejde om barnet [1]. Da faren afsoner en samlet straf på mere end fem år, lagde retten desuden til grund, at der ikke inden for de kommende år er udsigt til, at parterne kan etablere et samarbejde [1]. Retten fandt på den baggrund, at der var holdepunkter for at ophæve den fælles forældremyndighed, selv om der ikke var en aktuel konflikt mellem forældrene [1]. Retten lagde vægt på, at ophævelsen vil være bedst for barnet, jf. forældreansvarslovens § 4 [1][4].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, at en forælder, der afsoner en langvarig fængselsstraf, ikke automatisk mister retten til fælles forældremyndighed, men at det kan føre til ophævelse, når forældrene reelt ikke kan samarbejde om barnet [1][2]. Dommen bygger på en konkret vurdering af, at parterne ikke kommunikerer om barnet, og at der ikke er udsigt til samarbejde i de kommende år [1]. Efter analysens vurdering er det især disse faktiske forhold, der bærer resultatet, og ikke kriminaliteten alene. Dommen afgør ikke, hvordan en tilsvarende sag ender, hvis forældrene aktuelt kommunikerer om barnet, eller hvis den ene forælder har modarbejdet beslutninger om barnet. Den siger heller ikke noget om samvær, eller hvornår faren kan få kontakt med barnet efter løsladelsen [1]. Efter analysens vurdering bør læseren være forsigtig med at tage dommen som en generel regel om, at fængselsstraf fører til tab af forældremyndighed. Dommen er en landsretsdom, afsagt på baggrund af den konkrete bevisførelse, og den kan derfor ikke alene bruges til at forudsige udfaldet i andre sager [1][2].
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 2 er bestemmelsen i forældreansvarsloven § 11, som dommen anvender, og kilde 4 er § 4 om, at afgørelser skal træffes ud fra barnets bedste [2][4]. Kilde 6 indeholder forældreansvarsloven § 4 a, som undtager visse strafsager fra kravet om holdepunkter for samarbejdsproblemer. Morens anbringender nævner bestemmelsen, men landsretten lægger den ikke til grund for resultatet [1][6]. Kilde 7 er en Højesteretsafgørelse, der angiver at vedrøre samme spørgsmål, og den nåede det modsatte resultat: den fælles forældremyndighed blev fastholdt, fordi kriminaliteten ikke i sig selv gjorde faren uegnet, og fordi der ikke var påvist, at han havde modarbejdet beslutninger om barnet [7]. Kilde 3 og kilde 5 er straffelovens § 191 og § 244, som faren er dømt efter [1][3][5].
Fra kilderne
Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. [2]
selv om der ikke er en aktuel konflikt mellem forældrene om Barns forhold [1]
Kriminaliteten gør ikke i sig selv Far uegnet til at deltage i beslutninger om Barns liv [7]
Kilder
- Landsretten ændrer byrettens dom, således at den fælles forældremyndighed over barn ophæves og fremover tillægges mor alene, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt dommen · 18. juli 2025
- Forældreansvarsloven § 11 lovbestemmelse · 3. december 2020
- Straffeloven § 191 lovbestemmelse · 8. november 2024
- Forældreansvarsloven § 4 lovbestemmelse · 3. december 2020
- Straffeloven § 244 lovbestemmelse · 8. november 2024
- Forældreansvarsloven § 4 a lovbestemmelse · 3. december 2020
- Højesteret stadfæster familierettens dom i det omfang, den er anket, således at parterne fortsat skal have fælles forældremyndighed anden afgørelse med lignende indhold · 2. juni 2026