Fængselsbetjent stukket i halsen med tilvirket tandbørste: forsøg på manddrab
Var stik med en tilvirket tandbørste mod en fængselsbetjents hals forsøg på manddrab eller grov vold? Landsretten fandt drabsforsæt bevist, stadfæstede byrettens dom og bekræftede forvaring på Sikringsafdelingen.
Sagen
Den 18. februar 2023 var en indsat alene på gårdtur. Da han kom ind igen, løb han mod en fængselsbetjent og stak ham med en tandbørste, som han på forhånd havde tilvirket med en blyantspidser, så den var spids [1]. Landsretten lagde til grund, at han stak én gang i ansigtet ved venstre mundvig og tre gange i halsregionen [1]. Lægerne fandt ingen livstruende skader, men der var et hul i huden ind mod luftrøret, og betjenten overnattede på sygehuset [1]. Den indsatte løb herefter ud i gården [1]. Senere bed han ud efter en anden betjents hånd, da han skulle anbringes i en observationscelle [1]. Han erkendte, at han ville begå grov vold, men bestred, at han ville dræbe [1]. Efter Retslægerådets udtalelse var han efter handlingerne kommet i en ikke blot forbigående tilstand af sindssygdom [1].
Spørgsmålet
Landsretten skulle afgøre, om den indsatte havde forsæt til at dræbe betjenten, eller om der kun var tale om grov vold. Den skulle også afgøre, om straffen skulle bortfalde på grund af hans sygdom, og om han skulle idømmes forvaring [1].
Resultatet
Landsretten stadfæstede byrettens dom, så anklagemyndigheden fik medhold. Den indsatte blev fundet skyldig i forsøg på manddrab og i bidforsøget og idømt forvaring. Indtil forvaringen kan fuldbyrdes, skal han anbringes på Sikringsafdelingen [1]. Godtgørelsen for svie og smerte og krænkelsen blev stadfæstet. Kravet om tabt arbejdsfortjeneste blev ikke påkendt i straffesagen [1].
Rettens begrundelse
Landsretten lagde vægt på videoovervågningen, betjentenes forklaringer og de lægelige oplysninger. Den fandt, at angrebet var planlagt, og at den indsatte under hele angrebet målrettet forsøgte at ramme betjenten i halsregionen [1]. Landsretten tiltrådte også, at stikkene var udført med relativ stor kraft [1]. Efter de lægelige oplysninger er halsen et sted, hvor vitale dele ligger tæt, og hvor ethvert stik indebærer risiko for forblødning [1]. Derfor var drabsforsættet bevist, og den indsatte blev dømt efter bestemmelsen om manddrab sammen med reglen om forsøg [1][6]. Han var ikke utilregnelig på gerningstidspunktet, så straffelovens § 16 om straffrihed fandt ikke anvendelse [1][3]. Sygdommen opstod efter handlingerne. Retten kunne derfor vælge, om straffen skulle bortfalde, men fandt ikke grundlag for det på grund af den alvorlige kriminalitet [1][5]. Forvaring blev fundet påkrævet. Landsretten lagde vægt på, at forholdet var planlagt og begået mod en fængselsbetjent under afsoning, på psykiatriske erklæringer, Retslægerådets udtalelse og tidligere straffe for personfarlig kriminalitet [1][7]. Der blev ikke fastsat en længstetid for anbringelsen [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan landsretten udleder drabsforsæt af de konkrete omstændigheder: planlægning, et hjemmelavet stikvåben, stik rettet mod halsen og en relativ stor kraft. Det synes at være afgørende, at stikkene var målrettet, og at halsen rummer vitale dele tæt under huden [1]. Dommen fastslår efter analysens vurdering ikke, at ethvert stik mod halsen er forsøg på manddrab. Det afhænger af forholdene i den enkelte sag. Dommen viser også, at en sygdom, der opstår efter gerningen, ikke i sig selv fører til, at straffen bortfalder, når kriminaliteten er alvorlig [1]. Forvaring blev her kombineret med anbringelse på Sikringsafdelingen, indtil forvaringen kan fuldbyrdes [1]. Dommen afgør ikke størrelsen af betjentens krav om tabt arbejdsfortjeneste, for det krav blev ikke behandlet i straffesagen [1]. Den kan heller ikke bruges til at forudsige udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Dommen er en landsretsdom, der stadfæster byrettens dom og kendelse om skyldsspørgsmålet [1]. Den bygger på flere bestemmelser. Straffelovens § 237 fastsætter straffen for manddrab [6]. § 16 gælder personer, der var utilregnelige på gerningstidspunktet [3]. § 73 gælder personer, der først efter handlingen bliver syge, og giver retten adgang til at vælge mellem straf og foranstaltninger [5]. § 70 opstiller betingelserne for forvaring [7]. Erstatningsansvarslovens § 26 giver godtgørelse for krænkelse af en andens person, og stk. 4 er den bestemmelse, landsretten stadfæstede godtgørelsen efter [1][2]. Lovens § 16 regulerer, hvornår erstatning kan kræves betalt, og hvordan den forrentes [4].
Fra kilderne
Det tiltrædes endvidere af de grunde, som byretten har anført, at stikkene er udført med en relativ stor kraft. [1]
halsen et udsat sted, hvor vitale dele ligger tæt og lige under huden, og hvor ethvert stik mod halsen indebærer risiko for læsion af store blodkar og heraf følgende risiko for forblødning [1]
Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid. [6]
Kilder
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om forsøg på manddrab mod tjenestemand, og tiltræder dermed, at der henset til den alvorlige kriminalitet, ikke er grundlag for at lade straffen bortfalde i medfør af straffelovens § 73, og at tiltalte skal idømmes straf for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 119, stk. l, jf. stk. 5, jf. § 89, som sket dommen · 7. august 2025
- Erstatningsansvarsloven § 26 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Straffeloven § 16 lovbestemmelse · 8. november 2024
- Erstatningsansvarsloven § 16 lovbestemmelse · 29. august 2018
- Straffeloven § 73 lovbestemmelse · 8. november 2024
- Straffeloven § 237 lovbestemmelse · 8. november 2024
- Straffeloven § 70 lovbestemmelse · 8. november 2024