Energinets kabelkøb: skulle de billigste tilbud undersøges som unormalt lave?
Skulle Energinet undersøge vindende kabeltilbud, der var 17-33 % billigere end klagerens, som unormalt lave? Nævnet fandt det ikke, så klagerne fik ikke opsættende virkning.
Sagen
Energinet Eltransmission A/S udbød tre delaftaler om levering af kabler til to elnetsprojekter. Udbuddet var et udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet [1]. Energinet anslog værdien til 42.550.000 euro for hver af lot 1 og 2 og 28.200.000 euro for lot 3 [1]. Prisen vægtede 55 % i tildelingen [1]. Den 26. maj 2026 besluttede Energinet at tildele lot 1 og 3 til LS Cable & System og lot 2 til Taihan Cable & Solution [1]. Prysmian Group Sverige AB bød 70.649.918 euro på lot 1 mod vinderens 48.609.820, 64.507.537 euro på lot 2 mod 43.252.840 og 44.292.148 euro på lot 3 mod 36.743.071 [1]. Prysmian klagede og bad om opsættende virkning. Det betyder, at klagen skulle have virkning, indtil nævnet har truffet en endelig afgørelse [1]. Klagen blev senere tilbagekaldt, så nævnets afgørelse om opsættende virkning er den endelige [1].
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om Prysmians klager havde så meget på sig, at de kunne tillægges opsættende virkning. Det afhang af, om Energinet var forpligtet til at undersøge de vindende tilbud som unormalt lave efter artikel 84, før tildelingen blev truffet. [1]
Resultatet
Nævnet tillagde ikke klagerne opsættende virkning. Det fandt, at der ikke var udsigt til, at Prysmians påstande ville blive taget til følge. Energinet fik dermed medhold på dette punkt. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet byggede på artikel 84, stk. 1, der kræver, at ordregivende enheder får tilbudsgivere til at gøre rede for priserne, hvis tilbud forekommer unormalt lave [1]. Bestemmelsen definerer ikke, hvornår det er tilfældet. Nævnet beskrev vurderingen som et konkret skøn hos ordregiveren, som skal udøves sagligt og objektivt og under hensyn til ligebehandling og gennemsigtighed [1]. En prisforskel mellem to tilbud er ikke i sig selv nok, heller ikke når det billigste tilbud også får en høj kvalitetsscore [1]. Undersøgelsespligten kræver konkrete holdepunkter for, at tilbuddet ikke kan opfyldes, eller at prisen hviler på urealistiske eller uacceptable forudsætninger [1]. Nævnet lagde vægt på Energinets oplysninger om grundlaget for de anslåede værdier. Det lagde også vægt på, at de vindende priser lå over de anslåede værdier, også for lot 3 [1]. Prysmian havde ikke peget på konkrete forhold i vindertilbuddenes prisstruktur, tekniske løsning, leveranceforudsætninger eller andet, der viste, at tilbuddene ikke kunne opfyldes til prisen [1]. Prysmians anbringender byggede i det væsentlige på prisforskellen og de høje kvalitetsscorer [1]. Derfor skulle Energinet ikke have indhentet redegørelser, og annullation af tildelingerne var heller ikke i udsigt [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser kendelsen, at en stor prisforskel mellem to tilbud og en høj kvalitetsscore til det billigste ikke i sig selv udløser pligten til at undersøge, om et tilbud er unormalt lavt. Nævnet lagde vægt på, at vinderpriserne lå over ordregiverens eget estimat, og at klageren ikke pegede på konkrete forhold ved tilbuddene [1]. Efter analysens vurdering kan det være relevant for, hvor meget en klager skal fremlægge, men kendelsen afgør ikke, hvordan andre sager med andre tal eller andre oplysninger ville stå. Afgørelsen er truffet om opsættende virkning på et foreløbigt grundlag, og nævnet har ikke prøvet sagens realitet [1]. Nævnet vurderede kun den første af tre betingelser. Kendelsen gengiver ikke parternes synspunkter om uopsættelighed og interesseafvejning, men nævnet behandlede dem heller ikke, fordi betingelse 1 ikke var opfyldt. Hvis blot én betingelse ikke er opfyldt, gives der ikke opsættende virkning [1]. Kendelsen siger derfor intet om, om uopsættelighed eller interesseafvejning var opfyldt. Efter analysens vurdering kan kendelsen heller ikke læses som en afgørelse af, om vinderpriserne var bæredygtige.
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejede sig om forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 84, stk. 1, om unormalt lave tilbud [1]. Nævnet oplyste, at bestemmelsen svarer til udbudsdirektivets artikel 69 og er gennemført ved udbudslovens § 169 [1]. Efter § 169, stk. 1, skal en ordregiver bede tilbudsgiveren redegøre for priserne, hvis et tilbud forekommer unormalt lavt [2]. Efter stk. 2 kan en ordregiver kun afvise tilbuddet, når prisniveauet ikke kan begrundes ud fra redegørelsen [2]. Energinet henviste til tidligere kendelser, bl.a. Salini Impregilo mod Metroselskabet, som den mente støttede, at en prisforskel ikke i sig selv udløser undersøgelsespligt [1]. Nævnet gengav ikke selv disse kendelser som støtte. Afgørelsen om opsættende virkning bygger på § 12, stk. 2, i lov om Klagenævnet for Udbud, som kun tillader opsættende virkning, når særlige grunde taler for det [1].
Fra kilderne
En prisforskel mellem to tilbud er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til, at det laveste tilbud må anses for at forekomme unormalt lavt. [1]
Klagenævnet finder ud fra en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Energinets skøn over, at priserne ikke forekom unormalt lave. [1]
Hvis blot én af de tre betingelser ikke er opfyldt, tillægger klagenævnet ikke klagerne opsættende virkning. [1]
Kilder
- Prysmian Group Sverige AB mod Energinet Eltransmission A/S dommen · 3. juli 2026
- Udbudsloven § 169 lovbestemmelse · 7. februar 2025