Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: I en retssal i Luxembourg måler dommere med parykker en kæmpestor papkasse, mens en retsbetjent på en stige lægger endnu en tyk regelbog på stakken oven på den, og små pakker ved siden af kun har et tyndt hæfte hver.

Ekstra EU-regler for store onlinemarkedspladser: Amazons ulovlighedsindsigelse

RettenStaten og EU-reglerneDom i sag T-367/2319. november 2025

Spørgsmålet var, om EU's forordning om digitale tjenester kunne pålægge store onlinemarkedspladser ekstra forpligtelser, og om disse regler var lovlige. Retten fandt, at reglerne ikke krænkede de grundlæggende rettigheder, som Amazon havde påberåbt sig, i de dele af dommen, der er gengivet.

Læs hele dommen


Sagen

Amazon Store er en onlinebutik for forbrugsprodukter, som Amazon selv eller eksterne sælgere markedsfører [1]. I februar 2023 oplyste Amazon, at antallet af aktive tjenestemodtagere i EU i gennemsnit pr. måned var over 45 mio. [1]. Europa-Kommissionen udpegede ved afgørelse af 25. april 2023 platformen som en meget stor onlineplatform efter forordningen [1]. Amazon bestred ikke, at platformen opfyldte kriterierne, men anlagde sag om annullation af afgørelsen [1]. Amazon gjorde gældende, at selve kriteriet i artikel 33, stk. 1, er ulovligt, fordi det pålægger forpligtelser i artikel 34-43, som krænker chartrets grundlæggende rettigheder [1]. Bundesverband E-Commerce und Versandhandel Deutschland støttede Amazon, mens Kommissionen, Europa-Parlamentet, Rådet og forbrugerorganisationen BEUC var uenige [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om artikel 33, stk. 1, i forordningen kunne underkendes som ulovlig, fordi den krænkede friheden til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten og ligebehandlingsprincippet [1]. Retten skulle også tage stilling til, om Amazons søgsmål kunne antages til realitetsbehandling [1].

Resultatet

Retten fandt, at Amazons første anbringende kunne antages til realitetsbehandling, fordi det tydeligt angik artikel 33, stk. 1 [1]. Retten afviste led, der byggede på friheden til at oprette og drive egen virksomhed og på ejendomsretten, så Kommissionen fik medhold på disse punkter [1]. Det ligebehandlingsled, der var under behandling, er kun delvist gengivet i kilden, så det samlede udfald af sagen fremgår ikke [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i chartrets artikel 16 om friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Den fastslog, at de forpligtelser i artikel 34-43, som artikel 33 henviser til, kan være dyre og tekniske, og at de derfor udgør et indgreb [1]. Friheden er dog ikke absolut, og den kan begrænses, hvis begrænsningen er nødvendig og svarer til et mål af almen interesse, fx forbrugerbeskyttelse [1]. Retten sagde, at EU-lovgiver har et vidt skøn på dette område, og at en foranstaltning kun kan underkendes, hvis den er åbenbart uhensigtsmæssig [1]. Retten fandt, at markedspladser med over 45 mio. brugere kan medføre flere af de systemiske risici i artikel 34, stk. 1, herunder ulovligt indhold og risici for forbrugerne, så lovgiver ikke havde begået en åbenbar fejl [1]. Amazons argument om mindre indgribende alternativer blev afvist, fordi disse ikke ville nå målene lige så effektivt [1]. Om ejendomsretten i artikel 17 fandt retten, at forpligtelserne er administrative byrder og ikke tager ejerskabet fra platformene [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at EU-lovgiver har et stort spillerum, når den regulerer store onlineplatforme, og at en ulovlighedsindsigelse mod kriteriet i artikel 33 ikke let vinder frem [1]. Dommen rækker efter analysens vurdering kun så langt som de anbringender, Amazon fremsatte, og de argumenter, retten tog stilling til [1]. Den synes at vise, at forbrugerbeskyttelse kan begrunde betydelige økonomiske byrder for virksomhederne, men det må læses i lyset af den konkrete sag [1]. Efter analysens vurdering afgør dommen ikke, om de konkrete forpligtelser om anbefalingssystemer i artikel 38 og reklameregistre i artikel 39 er lovlige, for de var omfattet af særskilte subsidiære påstande, som ikke er gengivet her [1]. Retten fandt heller ikke, at en mangelfuld konsekvensanalyse i sig selv kan vise, at forordningen er et åbenbart uforholdsmæssigt indgreb [1]. Dommen siger intet om, hvordan forordningen skal anvendes på andre typer platforme, og den forudsiger ikke udfaldet af andre sager [1].

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er betegnet som generaladvokatens forslag, men teksten er rettens dom i samme sag, så den giver ingen ekstra oplysninger [2]. Den parallelle sag T-348/23 om Zalando omtales kun kort; kilden siger, at retten afviste alle tre anbringender og stadfæstede Kommissionens udpegelse [3]. Kilde 4 og 5 handler om andre spørgsmål, nemlig en anke i sag C-620/24 og et tilsynsgebyr i sag T-58/24, og er derfor ikke brugt her [4][5]. Ingen af kilderne oplyser, om danske myndigheder har brugt dommen.

Fra kilderne

Det bemærkes, at friheden til at oprette og drive egen virksomhed ikke er en absolut rettighed [1]
ikke gør det muligt at udelukke, at disse markedspladser kan medføre visse af de systemiske risici [1]
friheden til at oprette og drive egen virksomhed kun tilsidesættes, hvis lovgiver vedtager en foranstaltning, der er åbenbart uhensigtsmæssig [1]
ikke fratager dem ejerskabet til disse platforme [1]

Kilder

  1. Dom i sag T-367/23: Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 19. november 2025. — Amazon EU Sàrl, indtrådt i rettighederne efter Amazon Services Europe Sàrl mod Europa-Kommissionen. dommen · 19. november 2025
  2. Dom i sag T-367/23: Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 19. november 2025. — Amazon EU Sàrl, indtrådt i rettighederne efter Amazon Services Europe Sàrl mod Europa-Kommissionen. generaladvokatens forslag til afgørelse · 19. november 2025
  3. Dom i sag T-348/23: Rettens dom (Syvende Udvidede Afdeling) af 3. september 2025. — Zalando SE mod Europa-Kommissionen. anden afgørelse med lignende indhold · 3. september 2025
  4. Kendelse i sag C-620/24: Beschluss des Vizepräsidenten des Gerichtshofs 25. Februar 2025 anden afgørelse med lignende indhold · 25. februar 2025
  5. Dom i sag T-58/24: Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 10. september 2025. — Tiktok Technology Ltd mod Europa-Kommissionen. anden afgørelse med lignende indhold · 10. september 2025