Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En glad mor river et kæmpe gældsbrev i konfetti over sin voksne søn med en slap ballon, mens en venlig skattemedarbejder tålmodigt har limet alle stumperne sammen igen til det fulde gældsbrev.

Eftergivet familielån på 37 mio. kr. værdiansat til fuld pålydende

LandsskatterettenFamilie og arvLandsskatteretten, j.nr. 16-02645676. januar 2021

Skulle en gældseftergivelse mellem mor og søn værdiansættes lavt, fordi sønnen var teknisk insolvent? Landsskatteretten sagde nej og satte gaven til gældsbrevets pålydende på 37,2 mio. kr.

Læs hele dommen


Sagen

Klageren modtog i oktober 2007 aktier i et A/S som gave fra sin far. Aktierne blev overdraget til 45.937.500 kr. Samtidig blev der oprettet et rentefrit gældsbrev på anfordring på 37.214.661 kr. Klageren afdrog aldrig på det [1]. Efter faderens død overgik gældsbrevet til moderen. Hun eftergav gælden helt i et gavebrev af 30. december 2013 [1]. Klageren anmeldte gaven til kurs 15,56, svarende til 5.790.593 kr., og betalte 868.589 kr. i gaveafgift. Kursen byggede på et skøn over klagerens formue, hvor aktierne indgik [1]. SKAT satte i stedet gaven til gældsbrevets pålydende og opkrævede gaveafgift på 5.582.199 kr. [1]. Under klagesagen blev der afholdt syn og skøn. Skønsmanden vurderede aktierne til 12.339.000 kr. pr. 30. december 2013 [1]. Klageren gjorde gældende, at han var teknisk insolvent, og at hans forbrug i det væsentlige var finansieret af lån og gaver fra moderen [1].

Spørgsmålet

Retten skulle afgøre, om den eftergivne gæld skulle værdiansættes til gældsbrevets pålydende på 37.214.661 kr. eller til en lavere kurs, fordi klageren var teknisk insolvent [1]. Det afhang af, om klageren kunne godtgøre, at gælden ikke var nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor [1].

Resultatet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Gaven blev dermed værdiansat til 37.214.661 kr., og gaveafgiften blev 5.582.199 kr. Klageren fik hverken medhold i hovedpåstanden eller i den subsidiære påstand om en lavere værdi [1].

Rettens begrundelse

Retten tog udgangspunkt i boafgiftslovens § 27, stk. 1: En gaves værdi er dens handelsværdi på modtagelsestidspunktet [1][2]. Retten henviste også til kursgevinstlovens § 21, hvor gevinst ved gældseftergivelse medregnes, i det omfang gælden nedskrives til mindre end fordringens værdi for kreditor [1][3]. Retten nævnte Højesterets dom fra 1996, hvorefter fordringens værdi afhænger af skyldnerens solvens og mulighed for at indfri den [1]. Den nævnte også en byretsdom, hvor bevisbyrden ikke var løftet, fordi fordringshaverne ikke havde afklaret skyldnerens betalingsevne [1]. Retten fandt ikke grund til at betvivle skønsmandens værdi af aktierne på 12.339.000 kr. [1]. Den lagde dog vægt på, at gavegiver og gavemodtager befandt sig i et gavemiljø, og at modtagerens forbrug i det væsentlige var finansieret af gaver og lån fra gavegiveren [1]. Gælden blev eftergivet, da aktierne var faldet i værdi, så modtageren fremstod teknisk insolvent, og afgiften blev lavere [1]. Gavegiveren gav desuden en gave på 1,0 mio. kr. samme år og havde fortsat et mellemværende med modtageren. Modtageren var på sigt arving [1]. Retten fandt derfor, at eftergivelsen var styret af interessesammenfald, at betalingsevnen reelt ikke var efterprøvet, og at det ikke var godtgjort, at fordringen ikke var nedskrevet til et lavere beløb end dens værdi for kreditor [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at teknisk insolvens alene ikke nødvendigvis fører til en lav værdi, når en gæld eftergives i et familieforhold. Retten lagde vægt på, at gavemiljøet, de løbende gaver og lån og den manglende efterprøvelse af betalingsevnen talte imod en nedskrivning [1]. Klageren anerkendte selv, at bevisbyrden for den rigtige kursværdi påhvilede klageren [1]. Efter analysens vurdering ser det ud til, at beviskravet derfor hænger tæt sammen med, hvor reelt betalingsevnen er undersøgt. Afgørelsen siger ikke, hvordan en fordring skal værdiansættes, hvis kreditor faktisk har forsøgt at inddrive den, eller hvis skyldnerens betalingsevne er godtgjort på anden måde. Den tager heller ikke stilling til, om aktiernes senere værdistigning kan inddrages. SKAT gjorde det gældende, men retten byggede sin begrundelse på forholdene på eftergivelsestidspunktet [1]. Tvisten om aktiernes værdi blev ikke afgørende, fordi retten lagde skønsmandens værdi til grund og alligevel stadfæstede [1]. Det kan derfor ikke udledes, at en tilsvarende eftergivelse altid må værdiansættes til pålydende.

Sådan hænger kilderne sammen

Efter boafgiftslovens § 27, stk. 1 fastsættes en gaves værdi til handelsværdien på modtagelsestidspunktet [2]. Efter stk. 2 kan forvaltningen ændre en værdiansættelse inden seks måneder efter anmeldelsen, når fristen begynder at løbe [2]. Gaver til afkom er afgiftsfri op til et grundbeløb og derefter belagt med 15 pct. [4][5]. Afgiften påhviler modtageren, men giveren hæfter solidarisk [6]. Kursgevinstlovens § 21 medregner gevinst ved eftergivelse, når gælden nedskrives til under fordringens værdi for kreditor [3]. Klagerens repræsentant bad om tilsagn om fuld omkostningsdækning til syn og skøn [1]. Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 3 siger, at udgifter til syn og skøn kan godtgøres fuldt ud [7]. Kilde 8 beskriver en landsretsdom om gældsbreve på ca. 37,2 mio. kr. i et familieforhold, hvor Skatteministeriet blev frifundet, og hvor udgangspunktet var kurs 100 [8]. Kilde 9 nævner en Højesteretsdom, der stadfæstede landsretten. Kilderne oplyser ikke, om det er samme sag [9].

Fra kilderne

En gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. [2]
Der ses ikke grund til at stille spørgsmål ved syns- og skønsmandens fastsættelse af kursværdien på aktierne. [1]
Landsskatteretten finder på den baggrund, at der ikke kan lægges vægt på, at klageren teoretisk set er teknisk insolvent, idet gældseftergivelsen er styret af interessesammenfaldet mellem gavegiver og gavemodtager [1]

Kilder

  1. Landsskatteretten, j.nr. 16-0264567: Værdi af gave – Beregnet gaveafgift dommen · 6. januar 2021
  2. Boafgiftsloven § 27 lovbestemmelse · 27. januar 2015
  3. Kursgevinstloven § 21 lovbestemmelse · 5. november 2016
  4. Boafgiftsloven § 23 lovbestemmelse · 27. januar 2015
  5. Boafgiftsloven § 22 lovbestemmelse · 27. januar 2015
  6. Boafgiftsloven § 30 lovbestemmelse · 27. januar 2015
  7. Skatteforvaltningsloven § 52 lovbestemmelse · 19. maj 2020
  8. Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om kursfastsættelse af en gave/gældseftergivelse i familieforhold anden afgørelse med lignende indhold · 8. januar 2024
  9. Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om værdiansættelse af gave givet ved gældseftergivelse anden afgørelse med lignende indhold