Datatilsynet kritiserer sig selv for fortroligt papir i det almindelige affald
Datatilsynet skulle afgøre, om tilsynets egen bortskaffelse af fortroligt papir og sene anmeldelse af bruddet overtrådte reglerne. Svaret var ja, og tilsynet udtalte alvorlig kritik af sig selv.
Sagen
Datatilsynets sekretariat konstaterede den 5. august 2020, at udskrevne dokumenter, som skulle have været makuleret, var blevet smidt ud som almindeligt papiraffald. Dokumenterne kunne indeholde fortrolige og følsomme personoplysninger. Medarbejderne havde printet dem under sagsbehandlingen. [1] Før flytningen til nye lokaler i Valby bad sekretariatet udlejeren om en beholder til makulering. Den blev ikke stillet op. På grund af interne misforståelser blev en beholder til almindeligt papiraffald i stedet markeret som makuleringsbeholder, uden at nogen kontrollerede den. [1] Fra indflytningen den 3. februar til den 5. august 2020 brugte medarbejderne beholderen. Papiret kom i en container i et aflåst rum og blev kørt til genanvendelse. I tre måneder arbejdede medarbejderne hjemmefra på grund af Covid-19, og i den periode blev der kun bortskaffet lidt papir. [1] Sekretariatet anmeldte først bruddet den 10. august 2020. Det forklarede forsinkelsen med en menneskelig fejl. Sekretariatet kunne hverken identificere de berørte eller opgøre mængden af materiale. [1]
Spørgsmålet
Datatilsynet skulle tage stilling til, om sekretariatets bortskaffelse af papirmateriale opfyldte kravet om passende sikkerhed i artikel 32, stk. 1. Tilsynet skulle også vurdere, om anmeldelsen af bruddet kom i tide efter artikel 33, stk. 1, og om de registrerede var underrettet efter artikel 34. [1]
Resultatet
Efter en behandling i Datarådet udtalte Datatilsynet alvorlig kritik af sekretariatet. Behandlingen af personoplysninger var ikke sket i overensstemmelse med artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 1. Underretningen af de registrerede levede derimod i fornødent omfang op til artikel 34. Tilsynet afsluttede sagen uden yderligere skridt. [1]
Rettens begrundelse
Datatilsynet fandt, at der i ca. seks måneder havde været et brud på persondatasikkerheden. Fortroligt og følsomt papiraffald var ikke bortskaffet tilstrækkeligt sikkert, og det kunne ikke udelukkes, at uvedkommende havde haft adgang til oplysningerne. Tilsynet noterede dog, at der i tre måneder kun blev bortskaffet lidt papir på grund af hjemmearbejde. [1] Efter artikel 32, stk. 1, skal den dataansvarlige træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Tilsynet mente, at kravet normalt betyder, at fortroligt papiraffald destrueres, typisk ved makulering, og sikres mod uvedkommende, indtil det sker. Ændres de fysiske rammer, bør den dataansvarlige vurdere risiciene igen og om nødvendigt kontrollere sikkerhedsforanstaltningerne. Sekretariatet burde derfor have kontrolleret beholderen ved flytningen. [1] Efter artikel 33, stk. 1, skal et brud anmeldes uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Sekretariatet kendte bruddet den 5. august 2020 og anmeldte først den 10. august 2020. Fristen var dermed overskredet. [1] Kravet i artikel 34 var opfyldt, fordi sekretariatet offentliggjorde nyheder på hjemmesiden den 20. og 26. august 2020, og fordi de registrerede ikke kunne identificeres. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Datatilsynet i hvert fald i denne sag så en kombination af manglende kontrol med nye rutiner og en for sen anmeldelse som grundlag for alvorlig kritik. Afgørelsen gengiver også, at tilsynet i tidligere, lignende sager med papir, der ikke var makuleret, bortset fra én sag ikke udtalte kritik, men blot konstaterede bruddet. [1] Tilsynet lagde udtrykkeligt vægt på, at det som tilsynsmyndighed har en særlig forpligtelse til at overholde reglerne på sit eget område. Efter analysens vurdering kan det tyde på, at den skærpede reaktion hang sammen med tilsynets rolle. Afgørelsen siger dog ikke, at andre dataansvarlige vil få samme reaktion i tilsvarende situationer. [1] Afgørelsen er en forvaltningsafgørelse fra tilsynet selv og ikke en domstolsafgørelse. Den fastslår heller ikke, at nogen faktisk fik adgang til oplysningerne. Sekretariatet kunne hverken identificere de berørte eller opgøre materialet. Der er ikke tale om erstatning, og afgørelsen siger intet om, hvorvidt berørte kunne have krav på godtgørelse. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen er afgjort af Datatilsynet efter behandling i Datarådet. Tilsynet overvejede, om det var habilt, men fandt, at sagen ikke kunne overlades til en anden uafhængig myndighed. Det lagde vægt på, at det ved lov er bestemt, at tilsynet behandler sager om brud på persondatasikkerheden, jf. databeskyttelseslovens § 27. [1] Afgørelsen bygger på tre bestemmelser i databeskyttelsesforordningen. Artikel 32, stk. 1, kræver passende sikkerhed. Artikel 33, stk. 1, kræver anmeldelse af brud uden unødig forsinkelse og om muligt inden 72 timer. Artikel 34, stk. 1, kræver underretning af de registrerede ved sandsynlig høj risiko. Efter artikel 34, stk. 3, litra c, kan en offentlig meddelelse træde i stedet, hvis individuel underretning kræver en uforholdsmæssig indsats. [1]
Fra kilderne
På grund af interne misforståelser blev en plastikbeholder til almindeligt papiraffald i stedet markeret som makuleringsbeholder, uden at det blev kontrolleret, hvorvidt der var tale om en sådan beholder. [1]
Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at tilsynet – som tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet – har en særlig forpligtelse til at iagttage og overholde krav, der følger af myndighedens eget ansvarsområde. [1]
Kilder
- Brud på persondatasikkerheden i Datatilsynet dommen · 11. september 2020