Coronatest i fritiden var arbejdstid – betalingskrav afvist
Spørgsmålet var, om tid brugt på en arbejdsgiverpålagt covid-19-test i fritiden skulle anses som arbejdstid og honoreres efter arbejdstidsaftalen. Retten svarede, at tiden var arbejdstid eller sidestilles hermed, men at honoreringsspørgsmålet måtte afgøres ved faglig voldgift.
Sagen
Den 1. juni 2020 modtog sygeplejersker på en neurologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital en sms og en arbejdsmail om, at der var konstateret covid-19-smitte på afdelingen. De blev oplyst om, hvornår de som led i smitteopsporing og udbrudshåndtering skulle testes, og nogle måtte lade sig teste på en fridag eller i forlængelse af en vagt. Dansk Sygeplejeråd mente, at tiden brugt på testen var arbejdstid og skulle honoreres efter arbejdstidsaftalen. Region Sjælland afviste honorering og henviste til, at testen fulgte Sundhedsstyrelsens retningslinjer, og at sygdom var et privat anliggende. Sagen blev derfor ført for Arbejdsretten mod Regionernes Lønnings- og Takstnævn for Region Sjælland. [1]
Spørgsmålet
Retten skulle tage stilling til, om sygeplejersker uden symptomer på covid-19 havde krav på, at tid brugt på en arbejdsgiverpålagt test i fritiden blev anset som arbejdstid. Retten skulle også tage stilling til, om tiden kunne kræves honoreret efter arbejdstidsaftalen, og til bodspåstanden. [1]
Resultatet
Arbejdsretten tog anerkendelsespåstanden delvist til følge: tiden brugt på testen skulle anses som arbejdstid eller sidestilles hermed. Retten gav dog ikke dom for, at tiden skulle honoreres efter arbejdstidsaftalen. Betalingspåstanden blev afvist, og retten udtalte, at honoreringsspørgsmålet i givet fald må afgøres ved faglig voldgift. Bodspåstanden kunne ikke afgøres på det foreliggende grundlag, så klageren fik delvist medhold. [1]
Rettens begrundelse
Arbejdsretten lagde vægt på, at sms’en og arbejdsmailen fra arbejdsgiveren måtte forstås som et pålæg om at lade sig teste på bestemte tidspunkter. At pålægget udmøntede Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ændrede ikke, at medarbejderne ansættelsesretligt var forpligtet til at efterkomme det. Retten bemærkede også, at loven om arbejdsgiveres adgang til at pålægge test forudsatte, at der kan være tale om en arbejdsgiverpålagt test, selv om pålægget følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Sagen angik medarbejdere uden symptomer, og pålægget skulle hindre smittespredning på sygehuset. Når medarbejderne måtte bruge fritid på testen, blev de afskåret fra at bruge den del af fritiden på andre aktiviteter. Derfor fandt retten, at tiden måtte anses som arbejdstid eller sidestilles hermed. Retten understregede dog, at det ikke i sig selv følger af arbejdstidsaftalen, at tiden kan kræves honoreret efter reglerne om overarbejde, tilkald og inddragelse af fridøgn. Der var en særlig og atypisk situation, hvor regionen alene udmøntede Sundhedsstyrelsens retningslinjer og ikke modtog en sædvanlig arbejdsydelse. Spørgsmålet om honorering måtte derfor afgøres ved faglig voldgift efter arbejdsretslovens § 21, nr. 1. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering fastslår dommen, at en arbejdsgiverpålagt covid-19-test i fritiden kan anses som arbejdstid eller sidestilles hermed, når pålægget sker i forbindelse med konstateret smitte på arbejdspladsen. Dommen rækker især til medarbejdere, der er omfattet af den konkrete arbejdstidsaftale, og som er raske eller har banale symptomer, der ikke er forenelige med covid-19. Den afgør derimod ikke, om der skal betales efter arbejdstidsaftalens regler om overarbejde, tilkald eller inddragelse af fridøgn. Arbejdsretten afviste betalingspåstanden og udtalte, at honoreringsspørgsmålet i givet fald må afgøres ved faglig voldgift. Dommen siger heller ikke noget om frivillige tests, andre personalegrupper eller andre overenskomster. Den fastlægger ikke størrelsen på en eventuel honorering og tager ikke stilling til bodspåstanden. Efter analysens vurdering er det derfor for tidligt at læse dommen som en endelig afgørelse af betalingsspørgsmålet. Den viser mest, at Arbejdsretten ville anerkende tidsmæssig arbejdstid, men pegede på, at den økonomiske side i givet fald hører under faglig voldgift. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Kilde 1 er den centrale dom og gengiver både sagens faktiske forløb og Arbejdsrettens begrundelse. Dommen beskriver, at spørgsmålet om honorering efter arbejdstidsaftalen i givet fald må afgøres ved faglig voldgift efter arbejdsretslovens § 21, nr. 1. Den gengiver også parternes uenighed om, hvorvidt testen var et arbejdsgiverpålagt forhold eller fulgte Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De øvrige kilder handler ikke om det samme spørgsmål og indgår derfor ikke i vurderingen. [1]
Fra kilderne
medarbejderne på Neurologisk Afdeling N61 er blevet pålagt af deres arbejdsgiver at lade sig teste på de angivne tidspunkter. [1]
den medgåede tid til at blive testet i fritiden må anses som arbejdstid eller sidestilles hermed. [1]
kan kræves honoreret efter arbejdstidsaftalens regler, i givet fald må afgøres ved faglig voldgift [1]
Kilder
- Arbejdsrettens dom af 12. august 2021 i sag 2020-1444 dommen · 12. august 2021