Brugt bil: sælger skulle betale for defekt brændstofpumpe, der viste sig kort efter købet
Spørgsmålet var, om sælgeren af en brugt bil skulle betale for en defekt brændstofpumpe, som køberen fik udskiftet. Retten fandt, at manglen fandtes ved salget, og at sælgeren skulle betale 19.935,25 kr. med renter og sagsomkostninger.
Sagen
Køberne, to personer, købte i november 2007 en brugt Ford Mondeo 2,0 stationcar af et firma, Sagsøgte A/S, i Viborg. Kort efter købet opdagede køberen, at bilen indimellem havde svært ved at starte. Bilen var omkring en måned efter købet til reparation hos sælgeren af andre årsager, og køberen nævnte problemet dér [1]. I marts 2008 startede bilen slet ikke. Køberen henvendte sig telefonisk til sælgeren, som ifølge sagen sagde, at køberen selv skulle bringe bilen til værkstedet i Viborg. Køberen lod bilen undersøge på et værksted i Holstebro, hvor en defekt brændstofpumpe blev fundet. Sælgeren ville hverken se bilen før udbedringen eller betale for den. Sagsøgerne krævede omkostningerne til udskiftningen dækket [1].
Spørgsmålet
Retten skulle afgøre, om sælgeren var ansvarlig for, at brændstofpumpen var defekt, og om fejlen fandtes allerede på salgstidspunktet. Det var også vigtigt, hvem der havde bevisbyrden, og om køberen havde reklameret rettidigt efter købelovens regler [1].
Resultatet
Retten fandt, at køberne havde reklameret i tide, og at manglen var til stede ved salget. Sælgeren blev dømt til at betale 19.935,25 kr. med procesrente fra den 4. juli 2008 samt sagsomkostninger på 3.500 kr. inden for 14 dage [1].
Rettens begrundelse
Retten lagde til grund, at køberen havde reklameret over startvanskelighederne over for sælgeren, og at betingelserne i købelovens § 81 derfor var opfyldt. Retten støttede det på forklaringerne fra køberen og fra et vidne, som var direktør hos sælgeren, samt på forklaringen om karakteren af de telefoniske henvendelser i marts 2008 [1]. Fordi manglen viste sig mindre end seks måneder efter salget, gjaldt formodningsreglen i købelovens § 77a, stk. 3. Det betød, at det var sælgeren, der skulle bevise, at fejlen ikke var der ved salget [1]. Sælgeren henviste til en forudgående FDM-brugtvognstest, hvor der ikke skulle være fundet fejl ved brændstofpumpen. Retten fandt ikke, at henvisningen havde afkræftet formodningen. Testen var ikke fremlagt i sagen, og retten fandt ikke, at det øvrige fremkomne var tilstrækkeligt [1]. Sælgeren havde ikke rejst indsigelser mod størrelsen af kravet, og retten gav derfor sagsøgerne medhold i beløbet [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser dommen, hvordan retten bruger formodningsreglen i købelovens § 77a, stk. 3, når en mangel viser sig inden for seks måneder efter salget. Her var det sælgeren, der måtte bevise det modsatte, og en henvisning til en test, der ikke var fremlagt, var ikke nok [1]. Efter analysens vurdering er dommen afsagt i en småsag, og den er et konkret eksempel på bevisvurdering og ikke en generel regel for alle bilhandler. Dommen afgør ikke, hvad der gælder, hvis en mangel først viser sig efter seks måneder. Den siger heller ikke noget om, hvordan en FDM-test skal vurderes i andre sager, da retten kun vurderede den konkrete test. Dommen giver heller ingen svar på, hvor stor en del af en reparation der kan kræves i andre sager [1].
Sådan hænger kilderne sammen
Materialet består af én dom, og den er den eneste kilde, der vedrører samme spørgsmål [1]. De øvrige kilder handler om beskatning af biler og forurening af en ejendom, og de bruges derfor ikke. Dommen bygger på købelovens § 77a, stk. 3 om formodningen for, at en mangel fandtes ved salget, og på § 81 om reklamation [1]. Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder eller andre har brugt dommen.
Fra kilderne
Retten lægger således til grund, at manglen var til stede på salgstidspunktet [1]
der har bevisbyrden for, at defekten ved brændstofpumpen ikke var til stede på salgstidspunktet [1]
at bilen ikke skulle ind på værkstedet inden køber fik den udbedret [1]