Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En andelsboligkøber står på en trappestige med en bitte lille malerrulle foran en kæmpe skimmelplet, der breder sig over væg og loft, mens små svampe gror i vindueskarmen.

Andelsboligkøber fik ikke erstatning for skimmelskader og mangler

HøjesteretBolig og naboerOm erstatning for mangler ved andelsbolig.28. juni 2022

Spørgsmålet var, om sælgeren skulle betale erstatning eller give afslag i købesummen for skimmelskader og mangler i en andelsbolig. Svaret var nej, ud over et afslag på 20.000 kr., som sælgeren havde anerkendt.

Læs hele dommen


Sagen

Køberen købte i august 2014 en andelsbolig på Amager af sælgeren. Købesummen var 872.100,45 kr., heraf 38.632 kr. for individuelle forbedringer. Køberen overtog boligen 29. august 2014 og reklamerede 23. september 2014. Senere viste der sig skimmelsvamp i køkken og soveværelse og ulovlige forhold i badeværelset. En skønserklæring anslog udbedringsomkostningerne til i alt 300.000 kr. Køberen krævede 250.000 kr. i erstatning, subsidiært et afslag i købesummen. Sælgeren anerkendte et afslag på 20.000 kr. for mangelfulde forbedringer i badeværelset. Retten i Aalborg og Vestre Landsret havde behandlet sagen. Sælgeren gjorde gældende, at køberen havde reklameret for sent, og at sælgeren ikke havde handlet ansvarspådragende. Sagen blev anket til Højesteret. [1]

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om sælgeren var erstatningsansvarlig for manglerne, og om køberen kunne få et afslag i købesummen ud over de 20.000 kr., som sælgeren havde anerkendt. Retten skulle også vurdere, om kendskab til manglerne ville have ført til en lavere pris. [1]

Resultatet

Højesteret stadfæstede landsrettens dom. Sælgeren blev ikke pålagt erstatningsansvar, og køberen fik ikke et yderligere afslag ud over de 20.000 kr. Køberen skal tilbagebetale 4.000 kr. til sælgeren med procesrente. Ingen af parterne fik sagsomkostninger for Højesteret. [1]

Rettens begrundelse

Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse. Der var mangler i form af skimmelsvamp i køkken og soveværelse og ulovlige forhold i badeværelset. Manglerne var ikke synlige for en lægmand, så køberen hverken kendte eller burde have kendt dem inden for fristen i overdragelsesaftalens § 1, og køberen havde ikke tabt sin ret til at gøre krav gældende. Sælgeren havde ikke handlet ansvarspådragende, og der kunne derfor ikke pålægges erstatningsansvar. [1]

Om afslag i købesummen tog Højesteret udgangspunkt i almindelige køberetlige principper. Købesummen var fastsat efter andelsboliglovens maksimalprisregler, og parterne havde derfor handlet til maksimalprisen. Efter UfR 2015.498 H er der en formodning for, at parterne med kendskab til manglerne ville have handlet til en nedsat maksimalpris. Svampeskaderne var ikke relateret til konkrete forbedringer, så der var ikke grundlag for yderligere fradrag i den del af prisen, der dækkede forbedringer. [1]

Bevisbyrden for, at kendskab til manglerne ville have ført til en lavere pris end den nedsatte maksimalpris med mere end 20.000 kr., lå på køberen. Højesteret fandt, at køberen ikke havde løftet bevisbyrden. Retten lagde vægt på, at der ikke var oplysninger om baggrunden for prisfastsættelsen af de fire andre andelsboliger, der var handlet under maksimalprisen, og heller ikke om, hvad boligen med kendskab til manglerne kunne være solgt for. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at et afslag i købesummen for en andelsbolig, der er solgt til maksimalpris, ikke automatisk dækker de fulde udbedringsomkostninger. Køberen skal kunne bevise, at kendskab til manglerne ville have sænket prisen mere end den allerede nedsatte maksimalpris for mangelfulde forbedringer. Efter analysens vurdering er det en væsentlig bevisbyrde, men dommen fastlægger ikke, hvordan den skal løftes i andre sager, hvor der foreligger andre oplysninger om markedsværdien. Dommen afgør heller ikke generelt, hvornår en reklamation er rettidig, da Højesteret tiltrådte landsrettens vurdering af fristerne i overdragelsesaftalen i denne sag. Efter analysens vurdering rækker dommen primært til sager om andelsboliger solgt til maksimalpris, og den er ikke en generel afgørelse om alle mangelskrav mod sælgere af boliger. [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Kilde 2 er andelsboliglovens § 16. Stk. 3 giver erhververen ret til at kræve prisen nedsat og en eventuel overpris tilbagebetalt, hvis overdragelsen er sket i strid med §§ 5 eller 11. Dommen nævner, at køberen kan fremsætte et tilbagebetalingskrav efter denne bestemmelse eller krav efter almindelige køberetlige principper. [1][2] Kilde 4 er en kort sammenfatning af afgørelsen i samme sag, med de samme faktiske forhold og den samme formodning fra UfR 2015.498 H. [3] Kilderne oplyser ikke, hvordan danske myndigheder har brugt dommen.

Fra kilderne

Højesteret finder, at Appellant ikke har løftet denne bevisbyrde. [1]
Højesteret finder ligesom landsretten, at svampeskaderne efter skimmelvækst ikke er relateret til konkrete forbedringer. [1]
Højesteret finder, at Appellant skal tilbagebetale de 4.000 kr., som Appelindstævnte efter sagens udfald har betalt for meget. [1]

Kilder

  1. Om erstatning for mangler ved andelsbolig. dommen · 28. juni 2022
  2. Andelsboligloven § 16 lovbestemmelse · 1. september 2020
  3. Stadfæstelse af byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt der er mangler ved en andelsbolig, og i givet fald om betingelserne for fremsættelse af erstatningskrav og krav om forholdsmæssigt afslag er opfyldt anden afgørelse med lignende indhold · 8. februar 2021