Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En EU-dommer slår en kæmpe blå paraply med gule stjerner ud over scenen på en fagforeningskongres, hvor en gråhåret kandidat står ved en bom foran trappen op til talerstolen.

Aldersgrænse for valg af fagforeningsformand er omfattet af EU's forbud mod aldersdiskrimination

EU-DomstolenArbejde og overenskomstDom i sag C-587/202. juni 2022

Spørgsmålet var, om en aldersgrænse i en fagforenings vedtægter for valg til formand er omfattet af direktivet om ligebehandling i beskæftigelse. EU-Domstolen svarede ja, både som adgang til beskæftigelse og som deltagelse i en arbejdstagerorganisation [1].

Læs hele dommen

In English · En français · Auf Deutsch


Sagen

Klageren blev ansat i fagforeningen HK i 1978. Hun blev valgt som sektorformand i 1993 og blev genvalgt hvert fjerde år [1]. I 2011 kunne hun ikke genopstille. Hun var fyldt 63 år, og ifølge HK/Privats sektorlove kunne kun medlemmer under 60 år, eller 61 år for visse genvalgte, vælges som formand [1]. Som formand arbejdede hun på fuld tid for en månedlig løn. Hun ledede sektoren, fastlagde politik og indgik overenskomster (aftaler om løn og arbejdsvilkår) [1]. Hun var ikke omfattet af funktionærloven, men ferieloven gjaldt for hende [1]. Ligebehandlingsnævnet gav hende i 2016 medhold og tilkendte hende 25.000 kr. i erstatning [1]. HK betalte ikke. Nævnet anlagde derfor sag på hendes vegne, og Østre Landsret spurgte EU-Domstolen, om en politisk valgt sektorformand er omfattet af direktiv 2000/78 [1].

Spørgsmålet

EU-Domstolen skulle afgøre, om en aldersgrænse i en arbejdstagerorganisations vedtægter for valg til formand er omfattet af direktiv 2000/78 [1]. Domstolen undersøgte både artikel 3, stk. 1, litra a), om adgang til beskæftigelse, og litra d), om deltagelse i en arbejdstagerorganisation [1].

Resultatet

Domstolen fastslog, at en sådan aldersgrænse er omfattet af direktivets anvendelsesområde efter både litra a) og litra d) [1]. Svaret støttede dermed Ligebehandlingsnævnets synspunkt på klagerens vegne og ikke HK's og Fagbevægelsens Hovedorganisations [1]. Den endelige afgørelse af sagen lå hos Østre Landsret [1].

Rettens begrundelse

Det var ubestridt, at aldersgrænsen var et »vilkår for adgang« til formandshvervet [1]. Uenigheden angik, om hvervet var »lønnet beskæftigelse« eller »erhvervsmæssig beskæftigelse« [1]. Domstolen fandt, at disse begreber skal fortolkes bredt og ens i hele EU [1]. De er ikke begrænset til »arbejdstagere« efter artikel 45 TEUF, altså personer, der arbejder mod løn efter en andens anvisninger [1]. Direktivet skal sikre alle effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling og beskytter ikke kun den svage part i et ansættelsesforhold [1]. Da hvervet var reel og faktisk beskæftigelse på fuld tid med månedsløn, var det uden betydning, om formanden var arbejdstager [1]. Domstolen afviste, at hvervets politiske karakter eller valgformen udelukker direktivet. Måden en stilling besættes på er uden betydning [1]. Når direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at undlade at anvende det på visse aktiviteter, nævner det dem udtrykkeligt. Det gælder tjeneste i de væbnede styrker, og kun for forskelsbehandling på grund af handicap eller alder [1]. Foreningsfriheden efter chartrets artikel 12 er ikke absolut. Begrænsningerne fra direktivet er fastlagt ved lov, respekterer frihedens kerne og er forholdsmæssige [1]. Endelig er det at stille op til og udøve formandshvervet en form for »deltagelse« i organisationen efter litra d) [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at EU's forbud mod aldersdiskrimination i beskæftigelse kan række ind i fagforeningers interne valgregler [1]. Det afgørende synes at være, om hvervet reelt er beskæftigelse, fx fuldtidsarbejde mod løn, og ikke om personen formelt er ansat eller politisk valgt [1]. Domstolen fandt desuden, at det at stille op til og udøve formandshvervet er »deltagelse« i organisationen efter litra d) [1]. Dommen afgør kun, om direktivet gælder. Den tager ikke stilling til, om aldersgrænsen kunne være sagligt begrundet. Generaladvokaten undersøgte heller ikke dette [2]. Ifølge landsretten var det ubestridt, at der forelå direkte forskelsbehandling, hvis direktivet fandt anvendelse [1]. Efter analysens vurdering er det usikkert, hvor langt dommen rækker for ulønnede eller deltidshverv og for poster uden for arbejdstagerorganisationer. Ligebehandlingsnævnets senere praksis viser, at grænsen kan være svær at trække. I en sag om en pensionskasses bestyrelse fandt et flertal, at forholdet ikke var omfattet af forskelsbehandlingsloven [4]. Dommen bør derfor nok læses i lyset af de konkrete forhold, der lå til grund for den.

Sådan hænger kilderne sammen

Generaladvokat J. Richard de la Tour foreslog, at både litra a) og litra d) i direktivets artikel 3, stk. 1, skulle føre til, at aldersgrænsen var omfattet [2]. Domstolen fulgte forslaget og henviste flere gange direkte til hans punkter [1]. I dansk ret er direktivet gennemført i forskelsbehandlingsloven. Lovens § 3, stk. 4, dækker deltagelse i lønmodtagerorganisationer [1]. Ligebehandlingsnævnet har senere behandlet afgrænsningsspørgsmål af samme art. I en sag om et folketingskandidatur mente et flertal, at politiske stillinger er omfattet, men klagen blev afvist, fordi den krævede mundtlige forklaringer [3]. I en sag om mentorarbejde blev sagen genoptaget efter en ny vurdering af EU-Domstolens domme [5].

Fra kilderne

en aldersgrænse for at kunne vælges til hvervet som formand for en arbejdstagerorganisation, der er fastsat i denne organisations vedtægter, er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. [1]
følger det ikke af direktiv 2000/78, at stillinger af politisk karakter er udelukket fra direktivets anvendelsesområde [1]
metoden til at besætte en stilling ikke påvirker dette direktivs anvendelse [1]
valget til hvervet som formand for en arbejdstagerorganisation, såsom HK/Privat, fører til udøvelse af en erhvervsmæssig beskæftigelse [2]

Kilder

  1. Dom i sag C-587/20: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 2. juni 2022. — Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod HK/Danmark og HK/Privat. dommen · 2. juni 2022
  2. Forslag til afgørelse i sag C-587/20: Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 13. januar 2022. — Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod HK/Danmark og HK/Privat generaladvokatens forslag til afgørelse · 13. januar 2022
  3. KEN nr 10097 af 23/09/2022: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - chikane - kompetence - parts- og vidneforklaringer dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 29. oktober 2022
  4. KEN nr 9236 af 15/03/2024: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 30. april 2024
  5. KEN nr 9270 af 01/03/2023: Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - genoptagelse - kompetence - afskedigelse - parts- og vidneforklaringer dansk afgørelse eller dokument, der nævner dommen · 12. april 2023