Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: Et sommerhus balancerer på kanten af en smuldrende klit ved Skagerrak, mens ejeren forsøger at sikre kysten med en lille sandslotsmur bygget med spand og skovl.

Afslag på varig kystbeskyttelse af et sommerhus ved Kandestederne blev stadfæstet

Miljø- og FødevareklagenævnetBolig og naboerStadfæstelse af afgørelse i sag om afslag på tilladelse til kystbeskyttelse i Frederikshavn Kommune19. marts 2026

Spørgsmålet var, om kommunens afslag på varig kystbeskyttelse kunne tilsidesættes. Nævnet fandt ikke grundlag for det og stadfæstede afslaget.

Læs hele dommen


Sagen

Ejeren af en ejendom ved Kandestederne, ca. 30 m fra kysten, ønskede at etablere kystbeskyttelse i form af sandfodring, pilebundter, vindhegn og beplantning [1]. Sommerhuset står på toppen af en skrænt, som eroderes, og kommunen vurderede en erosionsfare på ca. 4 m om året [1]. Projektet er delvist beliggende i et Natura 2000-område og omfattet af fredningen af Råbjerg Mile, og kommunen mente, at anlægget ville påvirke naturen og passagen langs stranden [1]. Frederikshavn Kommune meddelte den 7. oktober 2025 afslag på varig tilladelse, mens en tidsbegrænset tilladelse på fem år var meddelt tidligere [1]. Ejeren påklagede afslaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet [1].

Spørgsmålet

Spørgsmålet var, om kommunens afslag på varig kystbeskyttelse var i strid med forvaltningsretlige krav, herunder lighedsgrundsætningen, saglig forvaltning og ejerens forventning efter en forhåndstilkendegivelse [1]. Nævnet skulle også afgøre, hvilke af klagepunkterne det kunne prøve, eftersom det kun kan behandle retlige spørgsmål [1].

Resultatet

Nævnet stadfæstede kommunens afslag og fandt ikke grundlag for at tilsidesætte det [1]. Klageren fik altså ikke medhold, og klagegebyret blev ikke tilbagebetalt [1].

Rettens begrundelse

Nævnet kan kun prøve retlige spørgsmål, mens et kystteknisk skøn om, hvilken metode der er bedst, ikke kan påklages [1]. Efter kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, kræves tilladelse til kystbeskyttelse, og efter § 1 skal behovet for beskyttelse, den tekniske kvalitet, de natur- og miljømæssige forhold, rekreativ udnyttelse, adgangen til kysten og andre forhold afvejes [1][3]. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en konkret og faglig vurdering og en tilstrækkelig, saglig afvejning af disse hensyn [1]. Der blev lagt vægt på, at projektet på sigt kan gøre stranden smallere og påvirke kystens frie dynamik, og at kommunen havde vurderet forholdet til naturbeskyttelseslovens regler [1]. Kommunen havde vurderet, at projektet ville kræve dispensation fra Råbjerg Mile-fredningen, men at der ikke var hindringer for at give den dispensation gennem kystbeskyttelsestilladelsen [1]. Om påstanden om forskelsbehandling fandt nævnet, at kommunen havde vurderet ejendommen konkret [1]. Nævnet fandt også, at en forhåndstilkendegivelse om et forsøgsprojekt er en foreløbig vurdering uden juridisk binding [1].

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at et kommunalt afslag på kystbeskyttelse kan stadfæstes, når der er foretaget en konkret afvejning af de hensyn, som kystbeskyttelsesloven nævner [1]. Den viser også, at en forhåndstilkendegivelse om et forsøgsprojekt efter nævnets opfattelse ikke i sig selv giver ret til en senere tilladelse [1]. Afgørelsen rækker dog kun så langt, som nævnets prøvelse går, og kystfaglige skøn om valg af metode ligger uden for den [1]. Den afgør heller ikke, hvordan andre kyststrækninger eller ejendomme skal vurderes, fordi vurderingen var konkret for netop denne ejendom [1]. Nævnet behandlede ikke erstatningsspørgsmål, som ifølge afgørelsen ligger uden for dets kompetence [1]. Afgørelsen er endelig i administrativ forstand, men et eventuelt søgsmål skal være anlagt inden seks måneder [1][6]. Det er efter analysens vurdering ikke en generel stillingtagen til, hvornår kystbeskyttelse må gives, men et udtryk for, hvordan nævnet vurderede dette projekt.

Sådan hænger kilderne sammen

Kystbeskyttelseslovens § 3 kræver tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger, og § 1 opstiller de hensyn, der skal afvejes [2][3]. Lovens § 3 a og naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredede arealer har betydning for den samlede tilladelse, og § 18 b fastsætter en frist på seks måneder for søgsmål [4][5][6]. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8 giver formanden mulighed for at træffe afgørelse på nævnets vegne i sager uden spørgsmål af større eller principiel betydning [7]. En anden afgørelse om en tilladelse til kystbeskyttelse i op til fem år i samme kommune blev stadfæstet, og nævnet lagde også der vægt på en konkret helhedsvurdering [8]. Kilderne 2 til 7 er lovtekster, og kilde 8 er en anden afgørelse med et beslægtet emne.

Fra kilderne

Frederikshavn Kommune har foretaget en konkret og faglig vurdering af det ansøgte kystbeskyttelsesanlæg [1]
en forhåndstilkendegivelse, hvor en kommune ikke modsætter sig et ansøgt forsøgsprojekt, anses som en foreløbig vurdering, der ikke er juridisk bindende [1]
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for oversvømmelser eller kystnedbrydning fra havet [3]

Kilder

  1. Stadfæstelse af afgørelse i sag om afslag på tilladelse til kystbeskyttelse i Frederikshavn Kommune dommen · 19. marts 2026
  2. Kystbeskyttelsesloven § 3 lovbestemmelse · 4. marts 2025
  3. Kystbeskyttelsesloven § 1 lovbestemmelse · 4. marts 2025
  4. Naturbeskyttelsesloven § 8 lovbestemmelse · 13. juli 2024
  5. Kystbeskyttelsesloven § 3 a lovbestemmelse · 4. marts 2025
  6. Kystbeskyttelsesloven § 18 b lovbestemmelse · 4. marts 2025
  7. Lov om miljø- og fødevareklagenævnet § 8 lovbestemmelse · 28. december 2016
  8. Stadfæstelse af afgørelse i sag om tilladelse til kystbeskyttelse i Frederikshavn Kommune anden afgørelse med lignende indhold · 19. marts 2026