Afskrivninger på varemærke og domæne, som holdingselskabet ikke selv bruger
Spørgsmålet var, om et holdingselskab kunne trække skattemæssige afskrivninger på et varemærke og et domænenavn, som selskabet ikke selv brugte i sin virksomhed. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, så selskabets fradrag blev nægtet.
Sagen
Selskabet er et dansk holdingselskab uden ansatte, og det er ejet af et brasiliansk moderselskab, der producerer sko [1]. Selskabet købte i december 2007 et varemærke, som er næsten identisk med koncernens eget varemærke, men stavet med w i stedet for v [1]. Ifølge selskabet blev varemærket købt for at forhindre andre i at bruge det, og det genererer ingen indkomst [1]. Selskabet købte i 2009 også domænenavnet [x2].com, som ikke bruges, fordi koncernens hoveddomæne er et andet [1]. Selskabet afskrev begge aktiver skattemæssigt, varemærket over 7 år og domænet over 5 år [1]. Selskabet betalte desuden royalty for varemærket på det argentinske marked, og den blev ikke tilbageført i 2008 [1]. SKAT nægtede fradrag for afskrivningerne i indkomstårene 2008-2013 og for royaltyen i 2008, og foretog en ekstraordinær genoptagelse [1].
Spørgsmålet
Spørgsmålet var, om selskabet kunne få skattemæssige afskrivninger på varemærket og domænet, selv om selskabet ikke brugte dem erhvervsmæssigt [1]. Det var også omstridt, om SKAT kunne genoptage ansættelserne ekstraordinært, og om selskabet kunne fratrække royaltyen i 2008 [1].
Resultatet
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, så selskabets principale påstand om at anerkende den selvangivne indkomst ikke fik medhold [1]. SKATs forhøjelser af indkomsten for 2008-2013 blev dermed opretholdt [1]. Kilden er et uddrag, og nævnets egne præmisser fremgår ikke af den [1].
Rettens begrundelse
Afskrivningsloven § 40, stk. 2, giver ret til at afskrive anskaffelsessummen for blandt andet varemærker, og det gælder fra det indkomstår, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelsen [2]. Efter afskrivningsloven § 1 kan der dog kun afskrives på aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige [4]. SKAT lagde vægt på, at varemærket og domænet ikke blev brugt af selskabet, og at investeringerne aldrig ville give indkomst, så udgifterne ikke var selskabets egne [1]. SKAT henviste til en byretsdom, som ifølge SKAT slog fast, at afskrivning kræver erhvervsmæssigt formål [1]. Klageren gjorde gældende, at loven og forarbejderne ikke stiller krav om erhvervsmæssig benyttelse, og at et holdingselskab er erhvervsdrivende [1]. SKAT svarede, at forarbejderne kun fraviger tidspunktet for afskrivningen, og at holdingvirksomheden ikke ændrer det forhold, at aktiverne ikke bruges i den virksomhed [1]. Om den ekstraordinære genoptagelse byggede SKAT på, at selskabet mindst handlede groft uagtsomt, fordi reglerne er klare, og fordi royaltyen var benævnt som markedsføring i selvangivelsen [1][3]. Kilden viser SKATs begrundelse og klagerens anbringender, men ikke nævnets egne præmisser [1].
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at SKAT kan nægte afskrivning på immaterielle aktiver, som et selskab ikke bruger erhvervsmæssigt, når selskabet ikke har egen indkomst eller funktion i forhold til aktiverne [1][4]. Det er vigtigt, at dette er en klageafgørelse fra Landsskatteretten og ikke en domstolsafgørelse, så den har ikke samme vægt som en dom [1]. Efter analysens vurdering rækker afgørelsen kun til de konkrete forhold, nemlig et holdingselskab, der købte et varemærke og et domæne for at forhindre andre i at bruge dem [1]. Afgørelsen afgør heller ikke med sikkerhed, om der generelt kræves erhvervsmæssig benyttelse efter afskrivningsloven, fordi nævnets egne præmisser ikke fremgår af kilden, og klageren og SKAT læste forarbejderne og tidligere afgørelser forskelligt [1][2]. Efter analysens vurdering er vurderingen af grov uagtsomhed særlig konkret, fordi den afhænger af selskabets viden og af, hvordan royaltyen var oplyst i selvangivelsen [1][3]. Afgørelsen siger ikke noget sikkert om udfaldet af andre sager.
Sådan hænger kilderne sammen
Afskrivningsloven § 40, stk. 2, nævner varemærker og andre immaterielle rettigheder, og § 1 kræver erhvervsmæssig benyttelse [2][4]. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlaget for den ekstraordinære genoptagelse [3]. Afgørelsen nævner også den tidligere ligningslovs § 16 F, som i kilden kun er markeret som ophævet [5]. Kilderne 2 og 4 er uddrag af lovteksten, og de viser ikke, hvordan SKAT eller nævnet har brugt afgørelsen i senere sager [2][4]. SKAT henviste til en byretsdom, men kilderne viser ikke, hvordan den er brugt i andre afgørelser [1].
Fra kilderne
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige [4]
kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. [2]
SKAT finder, at reglerne på området klart angiver, at der alene kan afskrives på aktiver, som benyttes erhvervsmæssigt. [1]
Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. [3]
Kilder
- Landsskatteretten, j.nr. 16-0673700: SKAT har for indkomstårene 2008-2013 nægtet selskabet fradrag for skattemæssige afskrivninger på varemærket [x1] og domænenavnet [x2].com, ligesom der er… dommen · 18. februar 2020
- Afskrivningsloven § 40 lovbestemmelse · 6. september 2016
- Skatteforvaltningsloven § 27 lovbestemmelse · 8. juni 2018
- Afskrivningsloven § 1 lovbestemmelse · 6. september 2016
- Ligningsloven § 16 f lovbestemmelse · 15. august 2019