Spring til indhold

Analyser af domme

Tegning: En medarbejder med spindelvæv på albuen venter utålmodigt ved en sparebøsse, mens en snegl langsomt kravler op mod den med en enkelt mønt på huset, og chefen i døren peger opmuntrende på sneglen.

Afskedigelse, overenskomst og sen pension

ArbejdsrettenArbejde og overenskomstArbejdsrettens dom af 28. juni 2021 i sag 2019-68628. juni 2021

Sagen drejede sig om, hvorvidt en afskedigelse var organisationsfjendtlig, om der skulle efterbetales pension og fritvalg, og om der skulle betales bod for sen indbetaling. Retten frifandt for organisationsfjendtlighed og efterbetaling, men idømte en bod på 20.000 kr.

Læs hele dommen


Sagen

Lønmodtageren blev ansat som airport manager i Københavns Lufthavn i 2015 og fastansat i 2016 [1]. Hun og to andre lokalt ansatte fik hjælp fra HK, fordi de mente, at overenskomstens regler om pension og Fritvalgs Lønkonto ikke blev overholdt [1]. På et møde i januar 2018 var der uenighed om, hvilken ansættelseskontrakt der gjaldt, og der blev fremlagt en udateret kontrakt uden underskrifter [1]. Kort efter fik lønmodtageren en ny jobbeskrivelse med kontrol af fly, som HK protesterede imod, men hun accepterede ændringen [1]. Der blev indgået forlig om efterbetaling på 700.000 kr. og senere 900.000 kr., og fra januar 2019 skulle overenskomsten følges [1]. I februar 2019 blev hun opsagt med henvisning til omstrukturering [1]. Sagen drejede sig også om for sen pension og fritvalg for hende og de to andre samt et efterbetalingskrav på 10.763,17 kr. [1]

Spørgsmålet

Skulle Aeroflot betale bod, fordi afskedigelsen af lønmodtageren var en organisationsfjendtlig handling, og skulle selskabet efterbetale 10.763,17 kr. i pension og fritvalg? [1] Derudover skulle retten tage stilling til bod for sen indbetaling af pension og bidrag til Fritvalgs Lønkonto for tre ansatte. [1]

Resultatet

Arbejdsretten frifandt Aeroflot for påstanden om bod for organisationsfjendtlig afskedigelse [1]. Aeroflot blev også frifundet for efterbetaling af 10.763,17 kr. [1]. Til gengæld blev selskabet idømt en bod på 20.000 kr. for for sen indbetaling af pension og bidrag til Fritvalgs Lønkonto [1]. Indklagede blev også pålagt at betale sagens omkostninger til Arbejdsretten med 5.000 kr. [1]

Rettens begrundelse

Retten konstaterede, at opsigelsen skete tre måneder efter forliget af 27. november 2018, og at der under forhandlingsforløbet havde været en anspændt stemning og uenighed om, hvilken ansættelseskontrakt der gjaldt [1]. Retten fandt dog ikke, at disse forhold var tilstrækkelige til at anse opsigelsen for organisationsfjendtlig [1]. Retten lagde efter bevisførelsen til grund, at Aeroflot omkring årsskiftet 2018/2019 fik besked fra hovedkontoret om en omstrukturering med fem lokalt ansatte og flytning af salgsfunktionen [1]. Lønmodtageren blev tilbudt en af de nye supervisorstillinger, men svarede, at hun ville tænke over det, og stillingerne blev senere besat via outsourcing [1]. Retten bemærkede, at forløbet omkring det manglende svar ikke var belyst sådan, at det kunne vurderes, om opsigelsen på grund af omstruktureringen var saglig [1]. Retten lagde imidlertid til grund, at hun blev tilbudt fortsat ansættelse, og at afskedigelsen fulgte omstruktureringen, der endte med outsourcing [1]. Derfor fandt retten det ikke bevist, at opsigelsen havde baggrund i forliget og forhandlingerne [1]. For efterbetalingskravet lagde retten efter bevisførelsen til grund, at beløbet på 51.426,08 kr. var feriegodtgørelse, fordi det var betydeligt i forhold til sædvanlig løn og udbetalt efter fratræden [1]. At beløbet ikke blev indbetalt til Feriekonto ændrede ikke vurderingen [1]. Derfor skulle der ikke beregnes pension og bidrag til Fritvalgs Lønkonto efter funktionæroverenskomstens § 4, stk. 2, af beløbet [1]. For boden tog retten udgangspunkt i, at indklagede erkendte for sen betaling, men gjorde gældende, at maj og juni var rettidige [1]. Retten lagde til grund, at de for sene indbetalinger samlet lå omkring 60.000 kr., og fastsatte boden til 20.000 kr. [1]

Hvad dommen betyder

Efter analysens vurdering viser dommen, at Arbejdsretten foretog en konkret helhedsvurdering af afskedigelsen [1]. Retten konstaterede ganske vist, at opsigelsen kom forholdsvis kort efter et forlig, og at der havde været en anspændt stemning, men den fandt ikke, at det var tilstrækkeligt til at anse opsigelsen for organisationsfjendtlig [1]. Dommen bør derfor ikke læses som en generel regel om, at tidsmæssig nærhed alene afgør sagen [1]. Retten bemærkede også, at forløbet omkring det manglende svar på tilbuddet om en ny stilling ikke var belyst sådan, at det kunne vurderes, om opsigelsen på grund af omstruktureringen var saglig [1]. Det betyder efter analysens vurdering, at dommen ikke giver et klart svar på, om omstruktureringen i sig selv var saglig [1]. For efterbetalingskravet lagde retten efter bevisførelsen til grund, at det store beløb, der blev udbetalt efter fratræden, var feriegodtgørelse [1]. Det fremgår ikke af dommen, at retten opstillede en særlig generel bevisbyrderegel for denne type beløb [1]. At beløbet ikke blev indbetalt til Feriekonto, ændrede ikke rettens vurdering [1]. For boden byggede retten på en konkret opgørelse af de for sene indbetalinger og på, at maj og juni delvist måtte anses som rettidige [1]. Dommen siger derfor noget om, hvordan Arbejdsretten vurderede netop disse faktiske forhold, men den fastlægger ikke generelle regler for andre sager om afskedigelse, feriegodtgørelse eller bod [1]

Sådan hænger kilderne sammen

Dommen er den eneste af kilderne, der handler om arbejdsretlige spørgsmål [1]. Den gengiver funktionæroverenskomstens § 4, stk. 2, om pension og bidrag til Fritvalgs Lønkonto og bygger på en konkret bevisvurdering af afskedigelsen og betalingerne [1]. Der er ikke i dommen henvist til andre retskilder, som analysen kan følge [1].

Fra kilderne

Indklagede frifindes derfor for klagers påstand om betaling af 10.763,17 kr. [1]
Det forhold, at beløbet ikke blev indbetalt til Feriekonto, kan ikke føre til anden vurdering [1]
Boden fastsættes på denne baggrund til 20.000 kr. [1]

Kilder

  1. Arbejdsrettens dom af 28. juni 2021 i sag 2019-686 dommen · 28. juni 2021