Advokat frifundet for udtalelser om påståede overgreb i en samværssag
Spørgsmålet var, om en advokat tilsidesatte god advokatskik ved i en samværssag at fremsætte ytringer om påståede seksuelle overgreb mod parternes datter. Nævnet fandt, at ytringerne var en gengivelse af klientens synspunkter og kunne understøtte klientens påstande, og frifandt advokaten.
Sagen
Moderen indgav i december 2010 politianmeldelse mod faderen for seksuelle overgreb mod deres treårige datter. Politiet henlagde sagen i marts 2011, fordi der ikke var en rimelig formodning for, at et strafbart forhold var begået. I samværssagen indtrådte en ny advokat for moderen i januar 2011. Advokaten fremsatte i kæreskrifter påstande om, at datteren var blevet krænket, og at et samvær kunne være til alvorlig fare for hende. Faderen klagede til Advokatnævnet over, at advokaten havde fremsat krænkende og usande ytringer om de påståede overgreb og om hans psykiske tilstand. Advokaten ønskede frifindelse og oplyste, at hun alene havde gengivet moderens synspunkter. [1]
Spørgsmålet
Nævnet skulle tage stilling til, om advokaten tilsidesatte god advokatskik efter retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at fremsætte ytringer om faderens påståede seksuelle krænkelser af datteren i en samværssag. [1]
Resultatet
Advokatnævnet fandt, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik, og frifandt hende. Faderen fik dermed ikke medhold i sin klage. [1]
Rettens begrundelse
Nævnet tog udgangspunkt i retsplejelovens § 126, stk. 1, som kræver, at en advokat udviser adfærd i overensstemmelse med god advokatskik. Nævnet fandt, at en advokat under en retssag har ganske vide rammer for at udtale sig om sagens faktiske og retlige forhold, hvis udtalelserne med rimelighed kan siges at understøtte klientens påstande og anbringender. [1] Nævnet fandt, at advokatens ytringer i processkrifterne var en gengivelse af moderens synspunkter, og at de med rimelighed kunne understøtte moderens påstand og anbringender i retssagen. Nævnet fandt, at advokaten ikke var gået længere, end en berettiget varetagelse af klientens interesse tilsagde. [1] Nævnet tog ikke konkret stilling til de enkelte udtalelser. Det fremgår af sagsfremstillingen, at advokaten i sin kærereplik blandt andet gjorde gældende, at tvangsfuldbyrdelse ikke burde ske, før landsretten havde taget stilling til sagen. Den konkrete påstand er altså ikke nævnets egen vurdering. [1] Nævnet fandt derfor ikke, at god advokatskik var tilsidesat. [1]
Hvad dommen betyder
Efter analysens vurdering viser afgørelsen, at Advokatnævnet vurderede advokatens ytringer ud fra, om de var en gengivelse af klientens synspunkter, og om de kunne understøtte klientens påstande i den konkrete retssag. Det kan tyde på, at ytringer i processkrifter har en vid ramme, når de knytter sig til klientens anbringender. Afgørelsen er dog en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, og den er ikke en generel regel. Efter analysens vurdering afgør dommen ikke, hvordan ytringer uden for retssagen skal bedømmes. Nævnet gik heller ikke ind i klagerens påstand om, at ytringer fremsat efter politiets henlæggelse var strafbare som injurier. Der er heller ikke taget stilling til, om ytringer om faderens psykiske forhold var i overensstemmelse med god advokatskik. Efter analysens vurdering kan afgørelsen derfor ikke bruges som et sikkert udgangspunkt for, hvordan andre sager om påståede overgreb i samværssager vil blive bedømt. [1]
Sådan hænger kilderne sammen
Sagen drejer sig om retsplejelovens § 126, stk. 1, som ifølge kilden kræver, at en advokat udviser adfærd i overensstemmelse med god advokatskik. Kilde 5 beskriver, at Advokatnævnet vurderer, om en advokat har handlet i strid med god advokatskik, og at klager kan indbringes af klienter, advokater eller andre med retlig interesse. Kilde 3 og 4 gengiver straffelovens § 267 om krænkelse af ære og § 269 om straffrie sigtelser. Dommen nævner disse bestemmelser i forbindelse med den parallelle straffesag mod moderen, men nævnets afgørelse bygger ikke på dem. [1][2][3][4]
Fra kilderne
Der må tillægges en advokat ganske vide grænser for under en retssag at fremkomme med ytringer om advokatens og klientens opfattelse af sagens faktiske og retlige omstændigheder [1]
Indklagede er således ikke gået videre end en berettiget varetagelse af klienten interesse tilsiger. [1]
Advokatnævnet finder på den baggrund, at indklagede ikke har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, og Advokatnævnet frifinder derfor indklagede. [1]
Kilder
- Ytringer om modpartens seksuelle krænkelser af datter dommen · 12. november 2013
- Straffeloven § 267 lovbestemmelse · 27. august 2013
- Straffeloven § 269 lovbestemmelse · 27. august 2013
- Den juridiske vejledning A.C.3.8.3.1: A.C.3.8.3.1 Klage til Advokatnævnet anden afgørelse med lignende indhold · 1. juli 2026